Ta' elbilen med
Lad batterierne op på rejsen
Opladning af elbiler hos MOLSLINJEN
Med MOLSLINJEN er det endnu nemmere at tage elbilen langt rundt i Danmark.
Gratis opladning ombord
Rejser du på BlueClass, kan du gratis booke opladning til din elbil under overfarten. Ombord har du adgang til business-loungen, hvor du kan arbejde uforstyrret og få fuldt udbytte af din rejsetid. På den måde får både du og din bil ladet batterierne op, mens I sparer 200 kilometer på vejene.
Der er to ladepladser på hver overfart, som tilbydes BlueClass-gæster. Disse kan bookes på hjemmesiden efter først til mølle-princippet. Vi understøtter og har kabler ombord til både TYPE1 og TYPE2-stik
Opladning på havnene i Aarhus og Odden
Du kan også få ny energi på batteriet ved afgang eller ankomst i Odden og Aarhus.
På havnen i Aarhus har Clever en lynladestation med fire CCS-udtag og en max-effekt på op til 300 kW. Ved Odden står en Clever-hurtiglader med op til 50 kW max-effekt med både CHAdeMO og CCS-udtag.
Betalingen foregår nemt med din Clever-ladebrik eller via Clevers app, hvor du kan betale med både betalingskort eller Apple Pay.
Clever driver Danmarks største ladenetværk, som vokser dag for dag. Så når du ikke at lade ombord på MOLSLINJEN eller på havnen, er der rig mulighed for opladning andre steder. Se hvordan du kan lade med Clever på www.clever.dk.
Lad elbilen op
Betingelser for opladning af elbiler
Følgende betingelser er gældende for opladning af elbiler hos Molslinjen A/S og gældende pr. 29. september 2016.
Vi glæder os til at byde dig og din elbil velkommen ombord på verdens største hurtigfærger.