Velkommen ombord!
Ta’ færgen, og slip for køreturen, når du skal mellem Als og Fyn. Her ligger ALSLINJEN til kaj og tilbyder dig en velfortjent pause fra bilen. På den måde starter de gode oplevelser allerede på færgen. Så kombardo til Fynshav på Als eller Bøjden på Fyn!
På ALSLINJEN er der plads til dig, dine kolleger, dine venner og din familie. Ja, alle dem som har brug for at blive transporteret mellem Fynshav på Als og Bøjden på Fyn. Derfor har vi to færger, der tilsammen sejler op til 16 gange om dagen. Så er vi nemlig sikre på, at alle kan komme med, når det passer dem bedst.
Er du nysgerrig på vores sejlplan fra Fynshav? Eller vil du hellere se overfartstiderne fra Bøjden? Så har vi samlet alle afgangs- og ankomsttidspunkter for begge ruter, så du nemt kan finde frem til den rejse, der passer til dig.
Book billetten, der passer til dig
Ombord på ALSLINJEN betaler du kun for det, som du skal bruge. Derfor kan du både købe Standard-billetter til børn, voksne, pensionister og kæledyr - uanset om I er på gåben eller i bil. Vi har også Lavpris-billetter for de lave biler, hvor hele ni personer kan inkluderes i billetten til ALSLINJEN.
Tager du ofte sejlturen på 50 minutter mellem Bøjden og Fynshav? Så kan du blive aftalekunde hos ALSLINJEN. Her kan du oprette 10-turskort, periodekort og Bizz-aftaler. Og har du brug for at ændre i dine rejseplaner? Så kan du frit lave om på din reservation online. Du kan komme i gang med det samme, og det er nemt.
Hos ALSLINJEN kan du finde et hav af afgange, så du kan skyde genvej til Als eller Fyn på den allerbedste måde.
Vælg den afgang, der passer bedst
Der er op til 16 daglige afgange dagligt mellem Als og Fyn, hvor den første færge allerede lægger fra kaj klokken seks om morgenen de fleste dage. Den sidste færge afgår mellem klokken 19 og 21. Så hop ombord på ALSLINJEN, og benyt overfarten, når du vil, til lige præcis dét, som du vil.
På overfarten med ALSLINJEN får du en hurtig genvej til enten Als eller Fyn, mens du samtidig får et skønt afbræk fra den stressende transport. Uanset om du stiger på ALSLINJEN i det hyggelige Bøjden eller færgelejet Fynshav, så kan du både slappe af, spise et godt måltid mad og holde kontakten til enten arbejdet eller vennerne inde på land.
Og uanset hvornår du vælger at tage en afgang til eller fra Als, så kan du glæde dig til en en start- eller slutdestination, der er et pragteksempel på både dansk charme og natur. Her kan du vandre i skove, nyde smukke søer og opleve øens rige dyreliv. Du kan også traske Faaborgs hyggelige gader tynde eller bade langs de lyse sandstrande. ALSLINJEN sejler - næsten - når det passer dig, så du kan komme godt frem til gode oplevelser.
Gå ombord i alt det, du har brug for
På de store passagerfærger mellem Als og Fyn er der et hav af faciliteter, så overfarten klares på bedst mulig vis. Lige fra du træder ind i den store hall har du alt det omkring dig, som du skal bruge.
Tager du overfarten med familiens yngste, så kan I bruge de 50 minutter på leg og sjov i det store legeområde eller sammen få stillet sulten i færgens bistro. Er det i stedet familiens firbenede medlem, som er din rejsefælle, så har ALSLINJEN - i modsatte side - et område forbeholdt passagerer med hunde og katte.
Du kan også slå fødderne op i pendlerloungen på færgen M/F FYNSHAV og nyde pausen væk fra bilen. Her er der ikke langt til bistroens lækre mad og forfriskende drikke, som du kan indtage, mens det Sydfynske Øhav breder sig udenfor vinduet. Her på ALSLINJEN kan du nemlig både tage en pause, samtidig med at du får gode oplevelser.
Et net med god plads
Skal arbejdet laves, opgaven skrives eller Instagram opdateres? Så har vi også et stort salondæk med masser af siddeplads og gratis Wifi. Her er forbindelsen til fastlandet så god, at du ikke behøver at overveje flaskepost. Du skal bare slå benene op, logge på og lade nettet hive fangsten stabilt i land.
Rejser du med andre fra arbejdet eller studiet? Så kan du bestille billet til en større gruppe eller købe en grupperejse. Og her kan det være en god idé at være på forkant med turen og bestille mad i god tid. Så kan I være sikre på, at alle får lige præcis det, de kan li’.
ALSLINJEN: En færge for alle
Ombord på ALSLINJEN har vi plads til enhver. Vi mener nemlig, at en overfart skal være en god oplevelse for alle. Derfor er der blandt andet elevator fra vogndækket, der kan tage dig og dine medpassagerer til de to salondæk og det store soldæk. Så kan I nyde overfarten sammen både inde eller ude, uanset om I har en barnevogn, rollator eller kørestol med.
Er du i stedet ledsaget af din firbenede ven på overfarten? Så kan du være helt rolig. ALSLINJEN har også plads til hunde og katte ombord. Vi har nemlig lavet et område på vores passagerdæk, hvor hunde i snor og katte i transportkasser er mere end velkomne. Så kan både to- og firbenede medlemmer af familien bruge overfarten sammen.
Hop ombord, når MOLSLINJEN sejler ud
Skal du andre steder hen i Danmark? Så kan du gøre køretid til fritid med en af MOLSLINJENs mange færgeruter. Du kan blandt andet besøge den danske ferieø, Bornholm, med BORNHOLMSLINJEN, som sejler fra både Køge, Ystad i Sverige og Sassnitz i Tyskland.
Vil du hellere opleve Langeland? Så kan du hoppe på en af de planmæssige ture med LANGELANDSLINJEN ombord på M/F Langeland eller M/F Lolland, der sejler mellem Spodsbjerg på Langeland og Tårs på Lolland. Overfarten tager kun 45 minutter, og mens du sejler, kan du stille sulten, slukke tørsten eller tage en slapper.
Med FANØLINJEN kan du sejle mellem Esbjerg i Jylland og Nordby på Fanø på kun 12 minutter. Her kan du tage med de to færger, Fenja og Menja, eller prøve den nye elfærge, Grotte.
Oftest stillede spørgsmål
Find svar på de oftest stillede spørgsmål.