
Sassnitz-Rønne
Sejl over den herlige Østersø mod Danmarks dejlige ferieø: Bornholm. Du kan nemlig tage BORNHOLMSLINJEN fra Sassnitz til Rønne, hvor du på bare tre timer og 20 minutter kan skyde genvej til solskinsøen. Kombardo - det er nemt at tage færgen til og fra Bornholm!

Der er plads til alle mellem Sassnitz og Rønne
Uanset om du skal besøge familien, tage sejladsen alene eller er på tur med en flok tyske turister, så kan du stige ombord på BORNHOLMSLINJEN mellem Sassnitz og Rønne. Her er nemlig plads til alle. Færgen, Hammershus - som sejler over Østersøen - kan nemlig have op til 720 passagerer med. Så der er god plads til både dig og mig.
Skal du have din bil, motorcykel eller bus med på overfarten? Så er det heller ikke noget problem. BORNHOLMSLINJENs Hammershus er en kombineret fragt- og passagerfærge med en kapacitet på 1.500 lastemeter med to vogndæk. Det giver god plads til både køretøjer og passagerer. Du kan derfor nemt finde den billet til Rønne, som du skal bruge. Og vi har gjort vores billettyper og -priser ekstra overskuelige med en lynguide.
Skal det være så let som overhovedet muligt? Så kan du også downloade vores app. Her kan du sætte et hav af skibe i søen uden at miste overblikket. App'en samler både billetter, afgange, tilkøb og alt andet, som er relevant for netop din sejltur mellem Sassnitz og Rønne.
Ta’ afsted, (næsten) når du vil
.. og om sommeren sætter vi en ekstra færge ind, så du kan vælge mellem to overfarter til den herlige ferieø.
Både til og fra Bornholm mangler der ikke noget. Sådan har det altid været. Færgen mellem Sassnitz og Rønne har nemlig sejlet samme rute på Østersøen siden 1978. Klik ind på vores fartplan, og find den afgang, som passer dig bedst - og book den allerede i dag.


Skibet er ladet med gode oplevelser
Du kommer ikke til at kede dig, når du sejler mellem Sassnitz og Rønne. BORNHOLMSLINJEN har nemlig provianteret med lækker mad og kolde drikkevarer, som du kan gå ombord i under overfarten. Og bliver ungerne for kække, sidemanden for nærgående eller rejsen for meget? Så kan du stikke snuden i avisen eller gemme dig bag en af de mange andre kioskvarer fra PROVIANTEN.
Vi vil gøre alt for, at sejlturen til Bornholm bliver en god oplevelse for alle - både de to- og firbenede passagerer. Tag derfor gerne din hund eller kat med ombord på BORNHOLMSLINJEN, så længe de er i snor eller rejsekasser. På den måde kan rejsetid blive til hele familiens kvalitetstid.
Rønne-Sassnitz
Skal du retur fra Bornholm? Så sejler vores færger også tilbage til Sassnitz. Den rute kalder vi, sjovt nok, for “Rønne-Sassnitz”. Her stiger du ombord fra havnen i Rønne, hvorefter du kan nyde overfarten, indtil færgen lægger til kaj i Sassnitz’ havn. Her kan du måske være så heldig at vinke til de tyskere, der holder i kø og glæder sig til sejlturen mod solskinsøen.