Molslinien Tina A7r3403 1600X800

Handicappede og dårligt gående

Alt du skal vide før rejsen

Kom godt ombord

Hurtigfærgerne er tilgængelige for alle!

På alle MOLSLINJENs færger finder du en elevator på bildækket. Via elevatoren kan du komme direkte til færgens passagerdæk.

Rejser du som gående passager, finder du også en elevator i passagerterminalen, som fører dig til landgangen for gående. I ét af de tre færgelejer i Aarhus-havnen skal gående via en trappe for at komme ombord på færgen. Dette færgeleje bliver sjældent brugt, men kontakt os eventuelt på forhånd for at høre, om du som handicappet/dårligt gående kan komme direkte ombord via landgangen på lige præcis din færgeafgang. 

Har du brug for yderligere assistance til at komme ombord, så står vi naturligvis klar til at hjælpe.

13631 Molslinjen Tryghedstep2 Site Mobil 600X600px Hjaelp

Hvis du rejser i en handicapbil

  • Vi kan hjælpe dig med at få en særlig plads på færgens bildæk. Det kan for eksempel være, hvis du har brug for at holde tæt på elevatoren. I så fald skal vi bede dig ringe til os på telefon 70 10 14 18 
  • Du skal være checket ind i havnen senest 30 minutter før afgang

Hvis du er dårligt gående

  • Vi hjælper dig gerne ombord. Vi skal bare bede dig ringe til os senest én dag i forvejen på telefon 70 10 14 18. 
  • Ønsker du at blive hjulpet af/på hurtigfærgen af din egen medhjælper, kan denne få et midlertidigt boarding card i billetkontoret på Odden eller i Aarhus.  
  • Du skal være checket ind i havnen senest 30 minutter før afgang
  • Hvis du rejser som gående passager, skal du være opmærksom på, at der ikke er elevator på landgangen i Odden havn. Når færgen er i havn i Odden, skal du altså gå fra borde ved at tage elevator til færgens bildæk og gå i land via bilrampen. Tag gerne fat i færgens personale ombord, hvis du har brug for hjælp til at komme godt i land.