
Kombardo!
Med familien til søs
Kombardo, børn!
På MOLSLINJEN får både store og små størrelser en pause. Der er plads til at børnene kan lege, de voksne kan strække benene og I kan alle få noget godt at spise.
Hvis I rejser med helt små børn og spædbørn, anbefaler vi, at I bruger en bæresele, autostol, lift eller lignende, når I er ombord på passagerdækket. Der er ikke altid plads til klapvogne og barnevogne, og det er vigtigt at sikre plads til de andre passagerer samt at der er frit i gangene.
Herunder kan I se alle de familievenlige faciliteter ombord på MOLSLINJENs hurtigfærger.
5 børnevenlige fordele ombord

Legerum & biograf

Højstole

Sunde snacks

Fri WiFi

Puslerum

Tip: Få familien hurtigere ombord
Hvis I køber mad på forhånd, sørger vi for, at hele familien kommer hurtigere ombord.
Med en madbestilling, kommer jeres bil i en særlig bilbane i havnen, og får "kombardo" til at køre ombord lige efter færgens business-kunder.
Det betyder, at I får mindre ventetid i havnen og er blandt de første til at gå ombord på færgen.
Så kan I finde et bord i ro og mag, hvor I kan spise den mad, I allerede har købt og bestilt.
Det er den bedste start på en god færgerejse for hele familien!
Sådan bestiller du mad på forhånd:
-
Log ind med dit reservations- og telefonnummer
-
Klik på ”Rediger din rejse” og vælg ”Tilvalg”
-
Tilføj det du ønsker
-
Få oplyst en pris på din nye billet
-
Godkend ændring og betal prisforskel
Kom godt ombord med klapvogn/barnevogn
Når I rejser som gående passagerer
Hvis du og familien rejser som gående, og I skal have en barnevogn eller klapvogn med ombord, så skal I være opmærksomme på følgende:
- I Ebeltoft havn er der ikke en landgang for gående, og I skal derfor gå ombord via bilrampen. Vores medarbejder i havnen hjælper selvfølgelig med at gøre oplevelsen tryg. På bildækket findes en elevator, som fører jer og klapvognen/barnevognen til passagerdækket.
- Når I ankommer i Odden, er der en landgang fra passagerdækket, men der er ingen elevator fra landgangen til passagerterminalen. Når I skal gå i land med en klapvogn/barnevogn, skal I derfor også gå fra borde via bilrampen. Tag gerne fat i færgens personale ombord, hvis I har brug for hjælp.
Din billet er penge værd efter rejsen!
Få rabat på oplevelser, børnene vil elske!

AQUA Akvarium & Dyrepark

Moesgaard Museum

Experimentarium

Tycho Brahe Planetarium
