PRESSEMEDDELELSE MOLSLINJEN
Alslinjens elfærge sat i produktion
1. februar 2023
Det tyrkiske Cemre Shipyard satte sammen med repræsentanter fra Molslinjen i går gang i
byggeriet af Alslinjens nye elfærge. Det skete ved den traditionelle steelcutting-ceremoni.
Den første plade blev i går skåret til Alslinjens kommende elfærge. Det skete ved den
traditionelle steelcutting-ceremoni, som markerer begyndelsen på den spændende
nybygning.
Der var repræsentanter fra Molslinjen og Cemre Shipyard til stede, da Molslinjens leder af
byggeprojektet, Ole Berg-Hansen, i går eftermiddag trykkede på knappen og satte gang i CNC
plasma-skæremaskinen, som skar sig igennem den allerførste plade til den nye færge.
Den helt elektriske færge bliver 116,8 meter lang og vil have en kapacitet på 600 passagerer
og 188 biler. Den bliver udstyret med de mest moderne, autonome systemer, hvor den kan
både finde i havn og lade automatisk.
Færgen får batterier på 3,1 MWh som kan lades helt op på ca. 20 minutter
Alslinjens færge skal være klar til drift i september 2024.
Det tyrkiske værft skal også bygge en lignende færge til Samsølinjen. Den produktion begynder
efter planen 1. april 2023.
For yderligere information kontakt venligst Molslinjens PR- og kommunikationschef, Jesper
Maack på 20 19 62 15 eller mail jma@molslinjen.dk