PRESSEMEDDELELSE MOLSLINJEN

Rekord på Samsølinjen

6. januar 2022

Samsølinjens færgerute mellem Kalundborg og Ballen på Samsø har sat rekord i 2021. Aldrig
før i rutens historie har der været flere biler og passagerer med til og fra øen i Kattegat.

Der har været travlt hos Samsølinjen i 2021. Rederiets opgørelse over trafiktallene fra sidste
år viser, at der aldrig før i rutens historie har været flere passagerer og biler med på færgen
M/F Samsø, som sejler mellem sjællandske Kalundborg og Ballen på Samsø.

I 2021 valgte 230.297 rejsende at tage turen til og fra Samsø på den sjællandske rute. I samme
periode fragtede færgen M/F Samsø hele 79.703 biler til og fra øen. Biler og passagerer blev
fordelt på i alt 2.074 afgange – også det er flere end nogensinde.

I 2020 var tallet for passagerer 214.675, og antallet af biler var 71.680. Afgange i 2020 var
2.036.

”Vi ser tydeligt i passagertallene, hvilken forskel det gør, når vi øger frekvensen og sejler flere
afgange. Den tendens fortsætter i 2022, hvor vi vilsejle endnu flere afgange”, siger Molslinjens
kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.

Netop flere afgange til og fra Samsø ventes at blive en vigtig del af det kommende udbud på
ruten, som Transportministeriet forventeligt offentliggør i denne måned.

”Vores bud på Samsølinjen bliver en helt nybygget el-færge, som i forhold til den nuværende
færge bliver med større kapacitet, således at antallet af de mange udsolgte afgange kan
reduceres. Færgen er planlagt til at sejle på 100% grøn elektricitet, så afgange fra januar 2025
bliver helt CO2-frie. Det er vores bud på den bedste løsning for Samsø og for klimaet”, siger
Jesper Skovgaard.

For yderligere information kontakt venligst Molslinjens PR- og kommunikationschef, Jesper
Maack på 20 19 62 15 eller mail jma@molslinjen.dk