PRESSEMEDDELELSE MOLSLINJEN

ForSea-handel godkendt

13. januar 2023

De danske og svenske konkurrencemyndigheder har nu godkendt Molslinjens varslede køb
af rederiet ForSea. Næste skridt er den såkaldte closing, hvor handelen effektueres.

Konkurrencemyndighederne i Danmark og Sverige har meddelt, at de ikke ser
konkurrencemæssige problemer i, at Molslinjen køber rederiet ForSea, som sejler mellem
Helsingør og svenske Helsingborg.

Med godkendelsen i hus kan Molslinjen og deres ejere i EQT Infrastructure tage fat på
arbejdet mod closing, hvor den varslede handel kan gennemføres.

”Vi er selvsagt tilfredse med myndighedernes vurdering af sagen, og vi er glade for den
hurtige godkendelse”, siger Carsten Jensen, administrerende direktør hos Molslinjen.

Arbejdet frem mod handelens gennemførelse forventes at tage op mod en måned.

ForSea opererer med fem skibe den ene rute mellem Helsingør og Helsingborg, hvor syv
millioner passagerer hvert år rejser mellem nabolandene. Molslinjen driver med 15 skibe ni
færgeruter med tilsammen op mod otte millioner passagerer årligt.

For yderligere information kontakt venligst Molslinjens PR- og kommunikationschef, Jesper
Maack på 20 19 62 15 eller mail jma@molslinjen.dk