PRESSEMEDDELELSE MOLSLINJEN

15.08.2023 God færgesommer i Ebeltoft

15. august 2023 

Hurtigfærgerne mellem Ebeltoft og Odden har haft en travl sommer med langt flere afgange end tidligere. Det har betydet travlhed og mange sommerpassagerer.

68.030 passagerer har denne sommer været en tur omkring hurtigfærgerne på ruten mellem Ebeltoft og Odden. Det er en del mere end i sommeren 2022, hvor 54.947 passagerer var til og fra Ebeltoft.

Sommeren er her fra og med uge 27 og til og med uge 32.

I sommeren 2019 var tallet 42.160 passagerer.

Antallet af biler med færgerne er denne sommer 23.951 – sommeren 2022 var det tal 18.861, mens der i sommeren 2019 blev overført 13.813 biler i samme periode.

Bag tallene er der antallet af afgange i årets sommeruger. Her er der sejlet 184 afgange mod 88 afgange året før. I 2019 var færgerne frem og tilbage 48 gange i perioden.

”Vi forsøger hele tiden at bygge på ruten til Ebeltoft, og indtil videre har vi haft succes med år for år at sejle med større frekvens i sommerperioden” siger Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.

Havnen i Ebeltoft blev denne sommer som oftest besøgt af hurtigfærgen Max, som er blevet løst fra sine opgaver på Bornholmslinjens rute mellem Rønne og Ystad.

For yderligere information kontakt venligst Molslinjens PR- og kommunikationschef, Jesper
Maack på 20 19 62 15 eller mail jma@molslinjen.dk