PRESSEMEDDELELSE MOLSLINJEN
Atter grænsehandel med Hammershus
22. februar 2022
Tidligere tiders shoppingture mellem Rønne og Sassnitz vender igen tilbage. På torsdage og
søndage kan rejsende tage en dagstur til Sassnitz med flydende grænsehandel undervejs.
Det bliver nu igen muligt at sejle og shoppe på en tur fra Rønne til Sassnitz. Sejlturen bliver en
slags flydende grænsehandel med en række gode tilbud på især øl, vin, parfume og slik.
Fra den 3. marts til den 7. april kan der bookes ture med Hammershus på alle torsdage og
søndage.
”Vi har længe ønsket at gentage tidligere års traditioner. Med gode tilbud i Shoppen og de
øvrige tilbud på mad og drikke ombord håber jeg, det vil give lyst til at tage på et lille
uformelt minikrydstogt på det gode skib Hammershus”, fortæller cateringchef hos
Bornholmslinjen, Henrik Petersen.
Sejlturene bliver arrangeret som tidligere tiders shoppingture. Imens færgens øvrige
passagerer kører fra borde, bliver shopping-gæsterne på færgen under opholdet i havnen i
Sassnitz, inden sejlturen går hjem mod Rønne igen.
Sejlturen begynder i Rønne klokken 8.00, og Hammershus vil afgå fra Sassnitz klokken 11.50
og have gæsterne tilbage i Rønne klokken 15.10.
Der bliver shoppingture inklusive morgenmad både for gående til 49 kroner og for en bil
inklusive fem personer til 199 kroner. En trailer til de store indkøb kan tages med gratis.
Billetter er klar på hjemmesiden.
For yderligere information kontakt venligst Molslinjens PR- og kommunikationschef, Jesper
Maack på 20 19 62 15 eller mail jma@molslinjen.dk