Flywheel Praesentation

Molslinjen A/S investerer i banebrydende teknologi

Potentiel gamechanger i grøn omstilling

Molslinjen A/S satser på svinghjul

Molslinjen A/S investerer i mulig gamechanger

Molslinjen A/S har købt sig ind i Hvidovre-virksomheden Wattsup Power A/S. Virksomheden producerer såkaldte flywheels, som i teorien kan drive en hurtigfærge på hel grøn energi.

Et flywheel er i princippet et svinghjul bygget ind i en cylinder, hvor det hænger frit svævende i et magnetfelt. Grøn strøm kan sætte svinghjulet i så høje omdrejninger, at den grønne energi kan tappes. Er der flywheels nok, kan de drive en færge. Altså et grønt, mekanisk batteri uden de problematiske ædelmetaller, som skal bruges i kendte batterier.

Teknologien skal stadig modnes, og så udvikles til test ombord på vores hurtigfærger.

Første skridt mod en godkendelse bliver en snarlig test i USA, som skal vise, om de teoretiske beregninger holder i praksis. Derefter skal teknologien installeres på Express 4. hvor flywheels skal producere strøm til enkelte af skibets systemer.