
Nye brændsler skal revolutionere skibsfarten
Alternative brændstoffer
Grøn omstilling
Alternative drivmidler skal reducere emissioner
En af skibsfartens udfordringer er at omstille flåden til at sejle på andre brændstoffer, end marine-diesel. Det skal være grønne brændstoffer udvundet af vedvarende, grøn energi. Særligt to brændstoffer har lagt sig i spidsen af det kapløb. Metanol på den lidt korte bane – og ammoniak på den længere bane.
For begge brændstoffer kræver det ny teknologi og løsninger for at sikre stabil drift og strømforsyning på skibe. Samtidig skal produktionen af de grønne brændstoffer op i global skala, så der både er nok til skibsfarten – og til en pris, som kan holde transporten af varer og mennesker i gang.
Molslinjen A/S ønsker at omstille færger til el-drift, hvor det kan lade sig gøre, og på de store færger arbejdes der med de store motorproducenter for at udvikle en holdbar løsning.