Jyllands hovedstad
Aarhus
Din guide til Aarhus’ seværdigheder
Aarhus er en by med et hav af seværdigheder. Indånd for eksempel den friske duft af planter og smukke blomster i Botanisk Have - en oase inde midt i byen. Se historiske bygninger, og besøg de populære museer - eksempelvis ARoS kunstmuseum, Moesgaard Museum eller Naturhistorisk Museum. Er du mere til aktion og sus i maven? Så læg din vej forbi Marselisborg Skov, og prøv en af de mange vilde forlystelser i Tivoli Friheden.
Får du også en pludselig trang til at sætte kursen mod Aarhus? Ta’ MOLSLINJEN til bugten ved Aarhus havn, og kom nemt rundt til de forskellige seværdigheder i Aarhus. Download app’en til MOLSLINJEN, og find din færgebillet her. Vi har lavet en guide til Aarhus’ seværdigheder. Kombardo!
Oplev smukke og charmerende natur-seværdigheder i Aarhus
Der er ikke uden grund, at Aarhus bliver kaldt for Smilets by. For her er bare lidt mere at smile over. Noget, der gør Aarhus helt speciel, er blandt andet, at naturen er til stede inde midt i byen - samtidig med at Aarhus er omkranset af skov og strand.
Nyd udsigten ved Riis Skov
Inden for gåafstand af Aarhus’ gågade finder du Riis Skov. Området byder på en smuk udsigt over Aarhus Bugt, Mols Bjerge og ikke mindst den moderne arkitektur i byens nye kvarter, Aarhus Ø. Fra Riis skov har du desuden adgang til Den Permanente - et hyggeligt og populært strandområde.
I Riis Skov vil du med garanti møde både mødregrupper, der går tur med barnevognen, cykelentusiaster på deres lynhurtige jernheste og løbere i alle aldre og niveauer.
Besøg den idylliske oase - Botanisk Have
Nær Aarhus Universitet finder du Botanisk have og Væksthusene. En grøn oase inde mit i byen. Her kan du få et afbræk fra storbyens summen. Tag dine børn, kæreste eller venner under armen, og se på eksotiske planter og smukke blomster. Du kan også nyde en rolig slentretur på egen hånd. Haven har nemlig både små hyggelige stier, store arealer med græsplæner og grønne kroge med bænke, hvor du kan sætte dig med en kop kaffe, medbragt mad eller andet godt til ganen.
Kom helt tæt på dyrene i Marselisborg Dyrehave
Syd for Aarhus centrum, tæt på Marselisborg Slot, finder du det skønne og familievenlige Marselisborg Dyrehave. Her kan du komme helt tæt på både hjorte, dådyr og vildsvin. Pak en madpakke til dig selv og dyrene. Skovens dådyr og hjorte er nemlig vilde med gulerødder og æbler. Og mon ikke også familiens mindste medlemmer ville elske at fodre de søde dyr?
Aarhus seværdigheder: Kunst, kultur og historie
Planlægger du at lægge til kaj i Aarhus, så er der et hav af kultur-seværdigheder, du simpelthen bare MÅ opleve. Aarhus er kendt for sit kulturliv, og i 2017 blev byen udpeget som Europæisk kulturhovedstad. Her er altså gode muligheder for at få én på kultur-opleveren!
Nyd udsigten og kunsten hos Aarhus kunstmuseum, ARoS
Befinder du dig på de aarhusianske kanter, er det uundgåeligt at lægge vejen forbi ARoS Kunstmuseum. ARoS er et af de mest besøgte museer i hele Skandinavien og desuden ét af Nordeuropas største kunstmuseer.
Gå en tur på ARoS øverste etage i ‘Your rainbow panorama”. Regnbuen - et kunstværk skabt af den dansk/islandske kunstner Olafur Eliassons - er et sandt mesterværk og vartegn for Aarhus. Her kan du gå rundt i den cirkelformede rundgang i glas og nyde den smukke panoramaudsigt ud over hele byen. Du har blandt andet udsigt ned på Aarhus Domkirke, Aarhus Teater, havnen og jernbanen. Du kan også nyde synet af ikoniske arkitektoniske bygninger som for eksempel Aarhus Rådhus og Aarhus Universitet.
Ta’ på tidsrejse i Den Gamle By
Vil du gerne opleve Aarhus’, som byen var i gamle dage? I Den Gamle By er det faktisk muligt. Den Gamle By er en seværdighed for hele familien. Her kan du gå tilbage i tiden og blive klogere på tiden før 1900, 1920’erne og 1970’erne. Læg vejen forbi autentiske butikker, værksteder og lejligheder, hvor børnefamilier, kollektiver og andre danske befolkningsgrupper har holdt til. Du kan også tage en tur med hestevognen eller kigge ind til radio- og TV-forretningen, ‘Pouls Radio’.
Hvis du gerne vil have så meget ud af byen som muligt, så kan turen fra MOLSLINJENs kaj til Den Gamle By sagtens klares på en rask gåtur. På vejen kan du jo passende gå forbi de mange butikker og spise dig glad og mæt i en af byens mange restauranter og hyggelige caféer. Her er et hav af muligheder. Smut for eksempel forbi det store madmarked, Aarhus Street Food - et af byens bedste madoplevelser. Her kan du smage mad fra mere end 30 forskellige gadekøkkener.
Mod vores forfædre i Moesgaard Museum
Er du vild med kunst og arkitektur? Og har du lyst til at dykke ned i Oldtiden og fortidens menneske? Så er Moesgaard Museum klart et besøg værd. Moesgaard Museum er en af Aarhus’ vigtigste attraktioner. Her kan du opleve spændende udstillinger og smuk arkitektur i skønne naturomgivelser med udsigt til skov og hav. Gå på opdagelse i fortiden, og se imponerende udstillinger fra blandt andet old- og vikingetiden. Besøger du Moesgaard Museum i forbindelse med din rejse med MOLSLINJEN, kan du endda få rabat på entrébilletten. Så, Kombardo!
Seværdigheder i Aarhus, der får det til at kilde i maven
Synes du også, de bedste seværdigheder, er dem, der kan mærkes i kroppen? De oplevelser, der efterlader grin, eller som får det til at kilde, gyse eller suse i maven? I Aarhus er der mange populære seværdigheder, der går lige i maven. Hvad enten du bliver helt vild i varmen af en vild rutsjebane i en forlystelsespark, eller det måske nærmere er en 2-0 føring i fodbold, der får din puls til at stige.
Få dit adrenalin-fix i Tivoli Friheden
Vidste du, at du har adgang til en række fordele og rabatter, når du sejler med MOLSLINJEN? Besøger du Tivoli Friheden, når du har sejlet med MOLSLINJEN, har vi sat himmel og hav i bevægelse for, at du kan du få rabat på både entré og turbånd. Kombardo!
Tivoli Friheden er en forlystelsespark, som er placeret i gåafstand fra centrum i den smukke Marselisborg Skov. Her kan du få et ordentligt adrenalin-kick i parkens mange vilde rutsjebaner. Er du ikke helt så stor en vovehals, så er der også mange sjove aktiviteter, som for eksempel boder, spil og legepladser. Her er altså noget for alle - børn såvel som voksne.
Hep på de hviie på Aarhus stadion
Til dagligt er Ceres Park & Arena centrum for det aarhusianske ligahold, AGF. Besøger du stadionet, når der spilles hjemmekamp, kan du derfor være sikker på god stemning og stor opbakning fra AGF's trofaste fans. Er du ikke så meget til fodbold? Så kan koncerter og fede optrædener i skoven måske friste? Du kan altid følge med i, hvilke musikere der gæster Ceres Park eller Ceres Arena, og finde lige præcis den kunstner, du har lyst til at opleve.
Oftest stillede spørgsmål
Find svar på de oftest stillede spørgsmål.