Café i Aarhus C
Hold en pause ved åen
På café
Du sidder på en fortovskant eller langs åen med solen i øjnene og fornemmer stemningen af Aarhus C. Du får serveret lige det, du har lyst til. Måske en portion lækker mad eller noget velbrygget kaffe. Du føler en stund af frihed og selvforkælelse. Du gør noget rigtig godt for dig selv. Der er en grund til, at Aarhus kaldes for Smilets By. Du bliver glad i låget af at være i Aarhus. Danmarks næststørste by er i den grad et besøg værd, og det er nemt at komme dertil. Pak rejsetasken - men fyld den ikke helt op - for der skal også være plads til en shoppetur.
Ta’ med MOLSLINJEN til Smilets By
Tag MOLSLINJEN til Aarhus bugt, og så kan du se frem til at sætte tænderne i et godt måltid, opleve indbydende kulturliv, tage på shopping, spadsere i de hyggelige gader og se historiske bygninger.
Download app’en til MOLSLINJEN, og find din færgebillet her. Ombord kan du nyde udsigten af bugten i Smilets By. Vi har lavet en guide til at finde lækre caféer i Aarhus. Kombardo!
Besøg hyggelige caféer i Aarhus C
I Aarhus C finder du den ene hyggelige café efter den anden. Der er nærmest et for stort udvalg af charmerende caféer, hvor du kan finde god mad til rimelige priser. Men det er jo bare et luksusproblem. Og så betyder det med garanti, at du må vende tilbage til Aarhus, så du kan besøge dem alle.
Der er et hav af gode steder, hvor du kan få serveret lige det, du har lyst til. Om det er brunch, frokost, aftensmad eller dessert for den sags skyld. Du kan blandt andet finde menukort, der indeholder:
- Lækre pizzaer
- Forskellige lune retter
- Sandwiches
- Salater
- En saftig burger
- Sushi
- Forskellige drikke
Med andre ord kan du finde alt, hvad madhjertet begærer. Vidste du for eksempel, at Aarhus er særligt kendt for at have flere spisesteder med en god chili con carne? Nej, vel? Til dessert er der også flere steder med økologisk is, god kaffe og bagerier. Derudover er Aarhus også berømte for at lave gode cocktails, og du kan altid få et godt glas vin på et gadehjørne eller inde på en vinbar. Har du madallergier, eller er du for eksempel veganer eller vegetar, er der også fine muligheder for gode caféer og restauranter i Aarhus. Én ting er sikkert: I Aarhus går du aldrig sulten hjem.
Kom med ind i gårdhaver, og oplev en hyggelig stemning
Er der noget som at bevæge sig ind igennem en lille tunnel og se den hyggelige gårdhave? Flere spisesteder og restauranter i Aarhus gemmer på hyggelige kroge. Du ser det måske ikke ved første øjekast, men det er netop det spændende ved Aarhus. Hvis du kigger lidt nærmere, så kan du måske opdage, at der er en oase af gårdhaver inde bagved.
Forestil dig en lørdag eller søndag morgen med solskin, hvor der serveres brunch med kaffe, te og juice til, mens du mærker den skønne atmosfære i en gårdhave. Det er især noget aarhusianere jævnligt benytter sig af. Er der lidt køligt, kan du hos mange caféer få et lille tæppe til at tage over benene. Så kan du stadig sidde ude i gårdhaven og nyde naturen i løbet af hele året.
Vestergade, Latinerkvarteret, Jægergårdsgade: Et mekka af caféer
Hvis du slingrer ned ad Vestergade - som bandet Gnags synger i deres sang med samme navn - så kan du møde spændende caféer og restauranter på din vej. Stemningen af Vestergade er helt speciel og må bare opleves. Besøg et pizzaria, få en øl på hjørnecaféen, find madretter fra det asiatiske køkken, og smag på kaffen fra Aarhus’ lokale kaffebarer. Her smager kaffen bare lidt bedre end de fleste andre steder.
Latinerkvarteret er en perle midt i Aarhus, som er det ældst bevarede kvarter i byen. Her er brostensbelagte, snoede gader med tøjbutikker, lokal brugskunst, frisører og selvfølgelig flere caféer. Gaderne fører op til Store Torv, hvor du kan møde Domkirken, som er et storslået syn. Gå på opdagelse i Graven, Volden, Mejlgade eller i Skolegade. I området kan du også finde specialiteter som ost og vin.
Latinerkvarterets navn stammer fra 1960’erne, hvor arkitekter stod for at restaurere området. Her tog de på studietur til Paris og fik deres inspiration fra Venstre Seinebred, hvorefter navnet Latinerkvarteret blev til. Få udeserveringer på fortorvscaféerne eller i de unikke baggårde lidt som i Paris, og nyd det charmerende Latinerkvarter.
Går du fra Latinerkvarteret mod Domkirken og op ad Strøget, så kan du komme op til den anden del af Aarhus. Her finder du blandt andet Jægergårdsgade, der ligger i bydelen Frederiksbjerg, som også er et besøg værd. Gaden er en af de mest besøgte gader for caféer og restauranter i Aarhus.
Gaden er fyldt med fortovscaféer, smykkebutikker, kaffe og te butikker og lige i nærheden er Ingerslevs Boulevard. Stedet har på alle onsdage og lørdage et udsøgt madmarked. Du kan få hjemmebagt brød, en salat, spændende anretninger fra det franske køkken, italiensk mad og meget mere. I Jægergårdsgade kan du med sikkerhed finde aftensmaden eller et andet måltid. En anbefaling er at huske at bestille bord i forvejen for at sikre en plads, da caféerne er meget populære.
Oplev kulturen i Aarhus
Når du er tanket op med god mad og drikke, kan du kaste dig ud i kulturlivet. Aarhus er lig med kultur. Du kan både komme i teater, til koncerter, på museer og meget andet. Er du biografgænger, så kan du også besøge legendariske Aarhus-biografer, som Øst for Paradis, og opleve fantastiske film. Både nye film og ældre film bliver vist på det store lærred i den gamle kunstbiograf.
Vil du gerne have en hyggelig stund med venner og familie, så er brætspilscaféerne i Aarhus en klar anbefaling. Her kan du finde alverdens spil på de mange hylder og få mange timer til at gå med strategiske tanker. Når du skal dyste, kan du gøre dig kampklar med en øl, baconchips, popcorn eller nachos. Der er god mulighed for at nyde en sjov spilaften i Aarhus.
Oftest stillede spørgsmål
Find svar på de oftest stillede spørgsmål.