63 Camping Randers City2 1600X400

Sejl mod camping i Aarhus

Overnat i det fri

Camping i Aarhus

MOLSLINJEN sejler dig hurtigt og nemt til Aarhus Bugt - også med din egen autocamper, campingvogn, bil eller telt på slæb. Og fra kajen kan du hurtigt køre til campingpladser med gode faciliteter for børn, skønne omgivelser for voksne og attraktioner for hele familien. Det er derfor på færgen, at de gode campingoplevelser rundt i Danmark starter. Kombardo!

62 Camping Randers City1 600X600px

Rolig campingferie tæt på Aarhus Centrum

Camping er afslapning og ro - en tid væk fra hverdagens stress og jag. Derfor ligger de fleste campingpladser også i naturskønne omgivelser, hvor fuglene kan høres, og roen kan findes. Dog er flere campingpladser heller ikke alt for langt væk fra der, hvor tingene sker. Når du sejler til Aarhus med MOLSLINJEN, kan du nemlig inden for kort tid tjekke ind på en campingplads. Det betyder, at du er midt i naturen - men tæt på byens liv. 

Der ligger et hav af campingpladser tæt på Aarhus og de omkringliggende byer, så du hverken har langt til hvile eller vildt byliv. Flere af dem kan du endda læse om her på siden. Så er det hurtigt at finde ud af, hvilken campingplads du skal kaste anker ved, når næste ferie går til Midt- eller Østjylland.

Ta’ på camping - et stenkast fra byen

Aarhus kan det meste. Her er mange caféer, gode muligheder for shopping, attraktioner for hele familien og storslået natur lige inden for rækkevidde. Ja, i Smilets By er det svært at komme til at kede sig. Af den grund er det oplagt at slå teltet op i enten gå-, cykel- eller køreafstand dertil.

Sejl til camping i Aarhus

Vil du gerne forblive tæt på det farvand, som du lige har sejlet over med MOLSLINJEN? Så skal du køre bare fem kilometer syd for Aarhus Centrum. Her finder du Camping Blommehaven, der har 395 pladser. Her kan du også leje hytter på pladsen med store soverum, varmt vand og centralvarme. Og når du bor på Camping Blommehaven har du samtidig en privat badestrand som forhave og en af Danmarks smukkeste skove som baghave. For ikke at tale om Tivoli Friheden, Aarhus centrum og mange andre attraktioner, som kun er få kilometer væk. 

På den velkendte Randersvej finder du også en central campingplads - nemlig Aarhus Camping. Her er du i gåafstand til byens centrum, hvor der er oplevelser i hobetal. Derfor er Aarhus Camping ideelt til dig, der elsker overnatning i telt, campingvogn eller hytte - men som samtidig ikke vil rykke for langt væk fra byen. Her kan du kombinere natur, byliv og den særlige stemning, som du kun finder på en campingplads.

Aarhus 600X600
64 Camping Randers City3 600X600px

Slå teltet op nær Randers

Vil du gerne opleve en af Danmarks ældste købstæder på helt nært hold? Så tag færgen til Aarhus, og søg mod nord. Nærmere bestemt Randers. Her er byen kendt for sin gamle købmandsskik, som sammen med den smukke beliggenhed tæt på Gudenåen og Randers Fjord giver fantastiske rammer for en campingferie.

Vil du gerne være tæt på der, hvor tingene sker i Randers? Så campér ved Randers City Camp. Campingpladsen ligger kun fem kilometer fra midtbyens caféer og restauranter - for ikke at tale om andre af Midtjyllands seværdigheder, der også kun er et stenkast væk.

Søger du en smule mere ro, så sæt kompasset til nordsiden af Randers. På Randers Fjord Camping kan du lytte til havets bølgeskvulp, mens byens larm synes uendeligt langt væk. Har du en båd, kan du også tage den med til campingpladsen - og hvis ikke du har, kan du også sagtens låne en af campingpladsen små joller. Her er plads og overnatningsmuligheder for alle: Til dig med egen autocamper, dig der gerne vil leje hytter, og dig der selv har telt med. 

Der er også et hav af campingpladser uden for Randers, som blandt andet ligger ned til Gudenåen, midt i fredede skove og ude på det charmerende Djursland.

Du kan leje hytter og campere ved Silkeborg

Himmel og hav! Silkeborg er lige noget dig, der gerne vil ud og opleve naturen. Her er du tæt på alt fra hedestrækningerne og Søhøjlandet til diverse friluftsarrangementer, vandreruter og populære seværdigheder i Midtjylland. 

Vil du helt ud - ud under åben himmel? Så kan du overnatte lige mellem søbredden og skoven. Silkeborg Sø Camping & Feriehuse ligger nemlig helt unikt med Silkeborg Langsø og Gudenåen, der løber langs pladsen. Samtidig har pladsen minigolf, cykeludlejning, bålsted og meget andet, så alle størrelser kan føle sig hjemme på campingpladsen.

Sydvest for Silkeborg finder du et slaraffenland for campister. På Hesselhus Camping er der nemlig både forfriskende pool, vilde vandrutsjebaner, udfordrende golfbaner og meget andet. Alt sammen indhyllet i områdets skønne ådale og snoede slugter. Og er kalenderen ikke fri til sommer? Så giver pladsen mulighed for at leje vinterisolerede hytter, som du kan besøge året rundt.

Du finder et hav af campingpladser nær Silkeborg - både langs Gudenåen, ned til Silkeborg Søerne og inde i diverse skove. Her er rig mulighed for at få gode oplevelser i de naturlige omgivelser.

65 Camping7 Silkeborg 600X600px
Molslinjen Fanoe Cyklist 600X600

Tag færgen til hytteferie midt i Danmark

Det er intet problem at tage færgen til camping i Aarhus og omegn. Du kan nemlig hoppe på MOLSLINJEN ved Sjællands Odde, og efter kun 80 minutter er du fremme. Du kan selvfølgelig også sejle tilbage igen, hvis du hellere vil campere på Sjælland. Eller hvad med at sejle med en af de andre færger mod Danmarks andre campingpladser? Her kan du enten købe billet til FANØLINJEN, BORNHOLMSLINJEN, ALSLINJEN, SAMSØLINJEN eller LANGELANDSLINJEN. 

Hvis du vil stige ombord på MOLSLINJEN, så sejler den fra kvart i seks om morgenen og frem til sent om aftenen - hver dag. Du kan derfor bare klikke ind på fartplanen og finde den overfart, der passer bedst til dig og dine campingplaner!

Køb en campingbillet til MOLSLINJEN

Som sagt er det nemt at tage færgen på camping. Faktisk har vi gjort det så enkelt for dig, at du umuligt kan falde i vandet, når du skal bestille færgebillet til campingdestinationen. Vi har nemlig lavet en lynguide til vores mange billetter og priser, så du kan finde hoved og hale i, hvad du får mest ud af. Hos MOLSLINJEN synes vi nemlig, at du kun skal betale for det, som du skal bruge. 

Du kan derfor købe billet til både autocamper og din egen campingvogn, når du skal ombord på færgen. Og har du teltet på nakken, en stor opbakning med i bagagen eller kun en lille kuffert -  hvis du blot skal indlogeres i en campinghytte - så har vi også helt almindelige billetter til det. Kombardo, og lad campingeventyret begynde allerede på færgen! 

Oftest stillede spørgsmål

Find svar på de oftest stillede spørgsmål.