42 Djursland Camping1600x400

Oplev naturen fra et shelter i Aarhus

Find grønne udflugtssteder og sheltere i Aarhus

Foto: Jesper Rais

Opdag hyggelige sheltere nær Aarhus

Selvom Aarhus er Danmarks andenstørste by, så er der faktisk en hel del natur omkring byen. Du kan finde en masse sheltere, der ligger rundt omkring i forstæderne, som du kan besøge og overnatte i. Tag derfor med MOLSLINJEN til Jyllands hovedstad, og få en skøn naturoplevelse under åben himmel.

20 Dyrehaven Sti 600X600px

Vælg mellem alle sheltere i Aarhus Kommune

I Aarhus Kommune finder du mere end 15 sheltere og lejrpladser, som du kan booke og benytte. Du finder blandt andet sheltere ved

  • Brabrand Sø
  • Højbjerg
  • Egå Engsø

Her kan du nyde skov og vand i rolige omgivelser. Ved Brabrand Sø har du eksempelvis mulighed for at se sjældne fugle og andre dyr. Der er blandt andet forskellige rovfugle i området. Ved Højbjerg er du lige ved Marselisborg Dyrehave og med udsigt til Aarhus bugt. Og ved Egå Engsø kan du også komme helt tæt på dyrelivet. Både tranen og isfuglen er faktisk blevet spottet i det område.

Luksus eller primitivt?

Du kan både opleve primitive lejrpladser, hvor du primært er omgivet af natur, men du kan også sagtens finde lejrpladser med adgang til toiletter og grillhytter. Det er helt op til dig, hvilken form for udflugt du foretrækker.

Hvad end du vælger, skal du dog huske at medbringe sovepose, liggeunderlag, varmt tøj, udstyr til at lave mad samt vand. Så er du nemlig godt dækket ind og kan få en god oplevelse, uanset hvilket shelter i Aarhus, du vælger.

Hvad består de forskellige sheltere af?

Lejrpladserne består typisk af et enkelt shelter og en bålplads. Et shelter har normalt plads til seks til otte overnattende. Ingen af de forskellige sheltere nær Aarhus har rindende vand, og derfor skal du selv medbringe vand til madlavning og vask.

Alle pladserne har til gengæld bålpladser, hvor du kan lave et lækkert måltid over flammerne. Du kan både medbringe brænde selv, men du kan også samle grene i skovbunden. Det er vigtigt, at du kun tænder bål på etablerede bålpladser, og så skal du naturligvis huske at slukke bålet, når du forlader stedet.

42 Shelter 600X600px
14 Cykel Strandvejen 600X600px

Overnatning i shelter er ideelt til familieturen

En sheltertur er et godt bud, hvis dig og familien leder efter en afslappet og uhøjtidelig oplevelse at dele sammen. På en lejrplads skal du ikke forholde dig til de samme ting som i hverdagen, og derfor er der plads til at lægge bekymringer til side og blot nyde hinandens selskab ude i naturen.

I naturen er der uendelige muligheder for sjove lege og aktiviteter for både store og små. I kan eksempelvis hoppe på cyklen og nyde en naturskøn rute i områderne nær Aarhus. I kan også bygge huler, svømme i havet eller lave pandekager over bål. Uanset hvad, så kan det blive til stærke minder for de yngste - lige så vel som for de voksne.

Så hop ombord på MOLSLINJEN, og kom ud og udforske de mange skønne sheltere i Aarhus. Her er der plads til alle. Kombardo!

Oftest stillede spørgsmål

Find svar på de oftest stillede spørgsmål.