Guide: Spis på de rigtig gode restauranter
Michelin-restauranter i Jylland
Michelin-restauranter i Jylland er fine dining, kroer og rimelige priser
Du har sikkert hørt, at restauranter kan få en Michelin-stjerne. Og måske også at de kan få to stjerner eller tre stjerner. Men hvad betyder det egentlig? En Michelin-stjerne eller flere Michelin-stjerner er din guide til at finde en rigtig god restaurant i Jylland - eller blot skøn mad til rimelige priser. Læs med, når MOLSLINJEN guider dig til, hvad de forskellige Michelin-betegnelser står for - og ikke mindst hvor du kan finde dem. Kombardo!
Michelin-stjerner i Jylland
Danske restauranter kan få én eller flere Michelin-stjerner, når de hører til blandt de allerbedste restauranter inden for deres kategori. Og hvor mange stjerner, restauranten har, kan være en god ledetråd til, hvor - og hvor langt - du skal køre efter en restaurant i Jylland.
- Én stjerne betyder, at restauranten er rigtig god i sin kategori
- To stjerner betyder, at restauranten i dén grad er en omvej værd
- Tre stjerner betyder, at restauranten er værd at rejse langt for
Aarhus er en by, som begynder at konkurrere med København, der ellers bliver omtalt som Nordens gastronomiske hovedstad. Blandt aarhusianske restauranter bliver der nu drysset med Michelin-stjerner som aldrig før. Blandt andet finder du Restaurant Frederikshøj, Restaurant Domestic, Restaurant Gastromé og Restaurant SUBSTANS i “The Michelin guide”. Derfor kan du med god grund rejse til Aarhus, hvis du har en michelinrestaurant i kikkerten.
Går turen uden for Aarhus, kan du spise på Ti Trin Ned i Fredericia, der er nævnt i “Guide Michelin Nordic Cities”. Du kan også tage til Vejle, som både har Me | Mu og den nye Lyst, hvor du får tyve serveringer i rammer, der er designet af selveste Olafur Eliasson.
Restauranter med Michelin Green Star
Vil du gerne spise bæredygtigt, bekæmpe madspild og samtidig få en lækker oplevelse? Dét kan du med de grønne stjerner, “Michelin Green Star”, der også er kendt som “Den Grønne Kløver”.
I Aarhus er der flere restauranter, som er ladet med bæredygtige principper og grønne menuer. Blandt andet har Hærværk fået “Michelin Green Star” for at lave gourmet af det, der er godt netop nu. Og tager du en tur i hyggelige Mejlgade, finder du Restaurant Domestic, der har Den Grønne Kløver på grund af det store fokus på madspild og samarbejdet med lokale leverandører.
Blandt Ebeltofts mange restauranter udmærker Molskroen sig, da den, sammen med økologiske landmænd og omfattende bæredygtighedsprogrammer, laver lækker fransk mad. Du kan også tage vest på til den mere end 175-år-gamle Henne Kirkeby Kro, der er blevet kendt for sin køkkenhave og opdræt med sæsonens råvarer.
Jyske restauranter med Michelin Bib Gourmand
Er du mere til god mad og rimelige priser, så skal du gå efter restauranter med “Michelin Bib Gourmand”. Restaurant Hærværk i Aarhus modtog i 2019 og 2020 Bib Gourmand i The Michelin Guide Nordic Countries. Går du langs den ikoniske å, finder du den lille, rustikke Restaurant Pondus, der også har fået samme anerkendelse. Er du mere til dansk mad, kan anx på Oddervej brillere med en Bib Gourmand for deres smørrebrød.
Uden for Aarhus finder du Moment i Rønde, hvor restaurantens lækre grøntsags- og plantebaserede retter har fået særlig status for de gode smage og mindst lige så gode priser.
Jyllands restauranter med The MICHELIN plate
Er du på en ægte Gourmet-tur, så kan du gå efter “The MICHELIN Plate”, som kun de allerbedste restauranter får. I Aarhus er det restauranter som Ghrelin Gourmet Restaurant, Restaurant ET, Møf.
Oftest stillede spørgsmål
Find svar på de oftest stillede spørgsmål.