Camping på Sjælland
Ud under åben himmel
Find en dejlig campingplads på Sjælland
En dejlig campingplads med alle de rigtige faciliteter - ikke langt fra stranden og midt i pragtfuld natur. Det lyder lokkende, gør det ikke? Så skynd dig at hoppe på færgen, og sejl mod Sjælland. Her er et hav af campingpladser med plads til både campingvogne, hytter og hyggelige kroge. Kombardo, og læs vores guide til de bedste campingpladser på Danmarks største ø!
Du kan nemt tage færgen til en af de mange campingpladser på enten nord-, syd-, øst- eller Sjællands vestkyst. På den måde er der ikke langt til de gode oplevelser. På Danmarks største ø, Sjælland, finder du nemlig nogle af Europas bedste sandstrande, mest historiske bygningsværker og skønneste byer.
Læs MOLSLINJENs guide herunder, og find campingpladser på Sjælland, der opfylder dine krav.
Campingpladser på Nordsjælland
Skal du opleve en helt særlig feriestemning? Så tag til Nordsjælland. Her - blandt kystbyer, imponerende slotte og langs den danske riviera - ligger campingpladserne som små perler.
Du kan blandt andet parkere campingvognen på Rørvig Strand, hvor du kommer til at kaste anker midt i skøn natur - og kun et stenkast fra stranden. Campingpladsen ligger lige ned til Rørvig havn, hvor krabbefiskeri, lokale markeder og et hav af spisesteder ikke er til at komme udenom. Og fra Rørvig Strand er der samtidig kun en kort køretur til Sommerland Sjælland, hvor du kan få 20 procent i rabat på din og familiens entrébilletter. Du skal bare vise din kvittering fra MOLSLINJEN i billetlugen senest syv dage efter din overfart.
Skal du kun afsted med din bedre halvdel eller en par gode venner? Så kan du sætte GPS’en til Gilleleje Camping og Feriecenter. Her er der camping for voksne, hvor naturen, roen og afslapningen har taget over. Du kan både booke hytter, tage dit telt med, arrivere i din campingvogn eller prøve glamping. Så er der altid en dejlig base at vende hjem til, når du har været i Gilleleje by eller ude i den omkringliggende natur.
Campingpladser på Vestsjælland
Vestsjælland byder både på by, bælt og betagende bygninger. Her har du Roskilde Domkirke tæt på, og diverse museer er heller ikke er langt væk, mens det hele bliver indrammet af den verdenskendte hængebro, Storebælt. På Vestsjælland er der noget for alle i familien - så book din næste campingferie her!
Skal du på campingferie med børn? Så er Tempelkrogens Familiecamping lige noget for dig. Her er familiens yngste medlemmer i centrum i både campingpladsens legeområder, hoppepuder, mooncars, karruseller og det store vandareal med både pool og vandrutsjebaner. Bliver du helt forpustet? Bare rolig: Der er også noget til de mere stille dage. Blandt andet er der ikke langt fra campingpladsen til Holbæk by, hvor der er aktiviteter og hyggelige kroge for alle aldre.
Du kan også slå teltet op på en af pladserne ved Solholm Camping. Her er du tæt på nogle af Danmarks fineste sandstrande - for ikke at nævne et hav af fiskemuligheder i Storebælt. Og så er det let at komme både til og fra campingpladsen. Den ligger nemlig lige mellem Slagelse og Kalundborg Havn, hvor blandt andet SAMSØLINJEN lægger til kaj.
Campingpladser på Østsjælland
I nærheden af pulserende by og lige ud til Østersøen kan du nemt tjekke ind på en campingplads. På Østsjælland er der nemlig masser af pladser om budet.
Vil du gerne være tæt på både by og bælt? Så ligger campingpladsen, Tangloppen, kun 18 kilometer fra Københavns centrum, mens der kun er syv kilometer til den nærmeste sandstrand. Her får du derfor en campingferie, som kan lidt af det hele. Samtidig er der heller ikke langt til den nærmeste s-togsstation - så kan du hurtigt komme rundt på Sjælland, når du camperer på Tangloppen.
Hvis du har det bedst helt ude i naturen - men med en god seng at vende tilbage til hver nat - så tag en eller flere overnatninger på Roskilde Camping. Den naturskønne plads er ideel til både camping- og hytteferie, hvor du ikke vil gå på kompromis med komforten. Her er nemlig moderne faciliteter, ferielejligheder og kun fem minutter til Roskilde centrum - til trods for at du camperer lige ned til vandet med udsigt over Roskilde Fjord.
Campingpladser på Sydsjælland
Sydsjælland er lig med Skovtårnet, Møns og Stevns Klint samt en masse natur, som er på UNESCO’s verdensarvsliste. Så hvorfor ikke campere midt i de helt særlige omgivelser?
Året rundt kan du tjekke ind på Lægårdens Camping. Her, i den sydsjællandske natur under den åbne himmel, er der både hytter, teltpladser og børnevenlige aktiviteter. Og så er pladsen kun en halv times kørsel fra BonBon-Land. Det giver en campingplads, hvor hele familien kan hygge sig.
Hvis du hellere vil blive på campingpladsen og mærke den helt særlige stemning, som breder sig blandt teltene og de mange familier, så tjek ind på De Hvide Svaner. Campingpladsen ligger ved Karrebæk Fjord med skoven til den anden side. Her kan du næsten ikke tættere på den danske og skønne natur. Netop derfor er De Hvide Svaner på Sjælland også et godt sted til at trække stikket, pjaske rundt i det store badeland og tage en dyb indånding.
Sejl til Danmarks campingpladser og pragtfuld natur
Bor du i Jylland, skal du fra ferien på Bornholm eller huserer du mest på Samsø? Så kan du nemt tage en genvej til de mange campingpladser på Sjælland.
MOLSLINJEN sejler for eksempel fra Aarhus til Odden på Nordvestsjælland, som er omringet af campingpladser. Du kan også tage BORNHOLMSLINJEN fra Rønne til Køge på Østsjælland, hvor du er i nærheden af både hovedstaden og den forfriskende Østersø. Eller hvad med SAMSØLINJEN, der kan fragte dig fra Ballen til Kalundborg?
MOLSLINJENs mange færger kan tage dig fra A til B i det meste af Danmark. Uanset om du skal på camping, hytteferie eller blot hjem til familien.
Rabat til Sommerland Sjælland og andre oplevelser
Det er ikke kun sejlture og god havudsigt, du finder hos MOLSLINJEN. Vi har også samlet en perlerække af oplevelser med rabat rundt om i Danmark. Blandt andet kan du få rabat til sjove attraktioner, finde de bedste tilbud på hoteller og virkelig få noget for pengene, næste gang du besøger et af Sjællands museer.
Du kan download vores app, og holde styr på alle dine billetter. Her er det nemt at holde skruen i vandet - selv når du har booket et hav af billetter eller oplevelser. Kombardo!
Oftest stillede spørgsmål
Find svar på de oftest stillede spørgsmål.