Privat
Få overblik over dine private rejser
Et EU-direktiv kræver, at du registrerer dig og dine medrejsende med fornavn, efternavn, nationalitet, køn og alder, når du rejser med MOLSLINJENs færger over Kattegat.
Med MOLSLINJENs rejseprofil har vi sørget for, at du ikke behøver indtaste alle oplysningerne hver gang, du rejser med færgen. Du skal blot oprette din egen, private rejseprofil, hvor du kan gemme oplysningerne på både dig og dine medrejsende. På den måde forbliver det nemt og hurtigt at købe en billet til færgerne over Kattegat.
På din private rejseprofil får du også ét samlet overblik over dine rejser med hurtigfærgerne, og så kan du nemt se detaljer om alle dine kommende rejser samt finde kvitteringerne på dine tidligere rejser.
Fra profilen kan du desuden nemt og hurtig tilføje og fjerne gæster fra din booking helt ind til afrejse.
Erhverv
Styr forretningen med en virksomhedsprofil
Vores virksomhedsprofil er en hjælp til dig, der er leder i en virksomhed, hvor dine medarbejdere rejser med MOLSLINJEN i forbindelse med deres arbejde.
Med virksomhedsprofilen har du både adgang til din personlige rejseprofil, hvor du kan registrere dine egne informationer og medrejsende, når du rejser med private formål, og samtidig har du adgang til alle de rejseaktiviteter, der tilhører din virksomhed. Virksomhedsprofilen giver nemlig lederen mulighed for at samle alle medarbejdere, der deler køretøjer, turkort og/eller BroBizz, og registrere de nødvendige informationer under hver enkelt medarbejder. Er du leder i en større virksomhed, kan du dele ansvaret og tilføje flere administratorer til profilen, hvis du har brug for en sekretær eller to.
Profilen har derfor den fordel, at den skaber et overblik over dine medarbejderes rejser, så du kan holde styr på flokken og på budgettet. Den letter det administrative arbejde og giver lynhurtigt overblik over rejsebudgettet, fordi alle rejseaktiviteter, kvitteringer osv. samles ét sted og er let overførbart til interne regnskaber.
Guide til din virksomhedsprofil
Følg vores guide til opsætning af din virksomhedsprofil herunder.
Step 1: Opret virksomhedsprofil via linket ”Opret profil” længere oppe på siden, og vælg ”Opret dig som erhverv”
Step 2: Når du er inde i profilen, kan du klikke på ”Brugeradministration” og tilføje dine medarbejdere som brugere
Step 3: Tilføj virksomhedens køretøjer under ”Firmakøretøjer”, turkort under ”Administrér turkort” og BroBizz under ”Administrer BroBizz”.
Step 4: Under ovenstående tre kategorier kan du nu tilknytte de enkelte brugere af virksomhedsprofilen til de forskellige køretøjer, turkort og BroBizz den enkelte medarbejder må bruge på sine firmarejser.
Step 5: Hvis du ønsker at dele ansvaret i profilen, kan du evt. tilføje en eller flere brugere som administrator i profilen. Det gør du ved at klikke på cirklen med de tre prikker ud for den pågældende bruger, og her vælger du mulighed nr. 2 ”Ændre brugergruppe”, hvor du kan skifte fra ”Bruger” til ”Administrator”. Husk at gemme dine ændringer, før du går videre.
Flere administratorer kan være relevant for dig, der er leder i en større virksomhed, hvor du har brug for at uddelegere det administrative arbejde til eksempelvis afdelingsledere, teamledere, projektledere eller andre.
Step 6: Du er nu klar til at administrere din virksomhedsprofil, hvor du kan få et samlet overblik under ”Firmahistorik”. Her kan du holde styr på alle dine tilknyttede medarbejderes rejseaktiviteter, og du kan få et hurtigt overblik over rejsebudgettet.
OBS: Når du har oprettet din virksomhedsprofil via vores hjemmeside, kan du også administrere dine enkelte medarbejderes rejser i vores app. Hvis du vil tilknytte nye brugere til eksisterende køretøjer, turkort eller BroBizz, skal du gøre dette via hjemmesiden.
Få svar på dine spørgsmål
Her kan du få svar på spørgsmål omkring MOLSLINJENs rejseprofil.