Ta' vandvejen
og få et hav af fordele
5 FORDELE VED AT TAGE FÆRGEN
Når du skal fra Jylland til Sjælland eller omvendt, kan du køre hele vejen over Fyn og Storebæltsbroen.
Men vi har en bedre løsning til dig.
Sejl med MOLSLINJEN over Kattegat, og få tid til...
Tid til hygge
Når du sejler med MOLSLINJEN fra Jylland til Sjælland eller omvendt, får du 80 minutter, som du kan bruge på lige det, du har lyst til.
Du kan læse en bog, spille et spil, nyde udsigten, gå på opdagelse på dækket, købe friske forsyninger til rejsen og meget mere.
Uanset om du rejser alene, med familien, vennerne, din kæreste eller dit kæledyr, så har vi en plads til dig eller til jer, så I kan hygge jer hele vejen i havn.
Nyd en kop kaffe
Ombord på vores hurtigfærger kan du nyde pausen med din yndlingskaffe fra vores kaffebar BARISTA’s COFFEE SHOP. Her er kaffen 100% bæredygtig og go’!
Vores passionerede baristaer brygger kaffen og serverer den for dig i miljørigtige kopper, der vidner om, at bæredygtighed er tænkt ind i alle dele af kaffeoplevelsen.
Hvis kaffe ikke er din kop te, kan du også finde flere lækre teblandinger fra danske Østerlandsk Thehus, som har mere end 130 års erfaring i at lave fantastiske smagssammensætninger.
I BARISTA’s COFFEE SHOP kan du også stille den lille sult og forkæle den søde tand med friske croissanter, syndige kager og andre lækkerier.
Arbejd på farten
Hvis du rejser med os i forbindelse med dit arbejde, kan du bruge rejsetiden effektivt.
Du får en pause fra motorvejen, og du har mulighed for at komme veludhvilet frem til dagens møder og hjem igen. Du kan også bruge vores wifi gratis og klare møderne ombord eller færdiggøre dagens arbejde, så du kan holde fri, når du kommer hjem.
Prøv Business BlueClass, hvis du vil have færgens bedste betingelser til en koncentreret eller afslappende stund. Her kan du bruge din BroBizz til at betale for din rejse, og du kan du frit vælge hvilken afgang, der passer ind i dine planer.
Tjek ind op til fem minutter før din afgang, og lad os invitere dig indenfor i vores Business Lounge på første parket med panoramavinduer og udsigt ud over Kattegat. Læn dig tilbage i vores blødeste sæder, fordyb dig i dagens avis og nyd en flaske gratis vand.
Spis et godt måltid
Er du sulten? Ombord kan du forsyne dig i MOLLY’s DINER, RESTAURANTEN eller vores kaffebar BARISTA’s COFFEE SHOP.
I MOLLY’s DINER finder du et stort udvalgt af lækker mad og forfriskende drikkevarer. Prøv for eksempel en frisksmurt sandwich, hjemmelavet burger, som også laves i en vegetarisk udgave, sprøde fritter, snack gulerødder, frugt og softice. Vil du ha’ lidt hurtigt med i tasken, så slå dig løs i vores store udvalg af kioskvarer til rejsen.
I RESTAURANTEN serverer vores kokke friske retter hele dagen. På de tidligere morgenafgange kan du nyde vores populære morgenbuffet. Til frokost og aften kan du købe à la carte retter eller prøve vores buffet, som byder på et bredt udvalg af både kolde og varme retter.
Glem ikke BARISTA’s COFFEE SHOP! Nyd en kop dampende varm kvalitetskaffe eller te ombord, og tag din favoritdrik med i bilen på din rejse videre.
Oplev Danmark med MOLSLINJEN
Når du vælger vandvejen, giver vi dig et hav af muligheder for nye oplevelser. Alene, eller sammen med dem du kan li’. Oplevelserne begynder allerede ombord, og når du kommer i havn, kan du bruge din færgebillet til at få rabat på flere oplevelser rundt omkring i det danske land.
Så ta’ en pause fra rattet, nyd udsigten på dækket og den friske luft fra bølgen blå.
KOMBARDO!