Forbered dig på rejsen
Alt hvad du skal vide før rejsen Ebeltoft - Odden
Godt at vide
Særligt til dig, der er...
Gående
Børnefamilie
Hundeejer
Bilist
Handicappet eller dårligt gående
Møde- og sejltider
Rejsen mellem Ebeltoft og Odden tager 75 minutter.
Seneste check-in afhænger af, hvordan du rejser. Herunder kan du se, hvornår du senest skal være checket ind på havnen for at være garanteret plads ombord på MOLSLINJENs hurtigfærger.
Seneste check-in:
- Business BlueClass: 5 min
- Standard-, Flex- og Lavpris-billetter: 10 min
- Gående passagerer: 10 min
- Elbillister, der har reserveret opladning om bord: 20 min
- Sættevogn, forvogn og vogntog: 20 min
- Gående passagerer, der har behov for særlig assistance: 30 min
- Køretøjer over 2,95 meter i højden, indtil 3500 kg.: 10 min
- Løstrailere og anhængere: 30 min
- Handicapbiler: 30 min
- Motorcykler: 10 min
- Busser: 15 min
Ved senere check-in bortfalder din pladsreservation. Herefter sker overførsel og ombordkørsel i den rækkefølge, der bliver ledig plads
Fremmødetiderne regnes ift. den planlagte afgangstid i fartplanen. Disse frister gælder også såfremt færgen er forsinket, medmindre andet oplyses specifikt ifm. den pågældende afgang.
Find vej
MOLSLINJENs Ebeltoft-havn ligger cirka 5 kilometer fra Ebeltoft centrum og har adressen Færgevejen 60, 8400 Ebeltoft.
Se havnens placering på Google Maps her.
I havnen finder du en ventesal samt toiletter. Der er ikke altid bemanding i billetkontoret, men hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp kan du altid fange os på telefon 70 10 14 18.
Tag en spisepause ombord
Udnyt de 75 minutters rejsetid til at få noget godt at spise.
Ombord på alle MOLSLINJENs hurtigfærger har du tre forskellige muligheder, hvis du tørstig, sulten eller bare lækkersulten: MOLLYs DINER, Restauranten og kaffebaren BARISTA's COFFEE SHOP.
Hvis du køber mad på forhånd, så sørger vi for, at du kommer hurtigere ombord. Du skal blot bestille maden sammen med din billet, eller tilføje det til en allerede købt billet.