202 Aros 1600X400

Sejl med MOLSLINJEN, og tag på ARoS kunstmuseum

Oplev det populære ARoS Kunstmuseum

Foto: Anders Trærup

Smilets by byder på ét af Danmarks bedste kunstmuseer

Kunst. Kultur. Smil og gode mennesker. Aarhus er kendt for mange ting. Og det er ikke uden grund, at byen i daglige tale kaldes Smilets By. For her er altså bare meget at smile af. Byen er nemlig propfyldt med seværdigheder – og én af dem er selvfølgelig ARoS, som er et kunstmuseum på knap 21.000 kvadratmeter fordelt på ti etager. Det gør det faktisk til et af Nordeuropas største kunstmuseer. 


Har du lyst til at læse mere om Aarhus’ seværdigheder? Tag et kig på vores guide her. 

201 Aros 600X600px

ARoS: Aarhus Kunstmuseum

På Aros Allé 2 ligger Aarhus kunstmuseum, ARoS. Herinde kan du både opleve dansk guldalderkunst, dansk modernisme og international nutidskunst. Kunstmuseet har nemlig både faste udstillinger og større særudstillinger fra verdenskendte kunstnere. ARoS Kunstmuseums egen samling dækker over mere end 8.000 værker tilbage fra år 1770 og op til i dag.

ARoS Kunstmuseum råder over 7.000 kvadratmeter til udstillingsareal og desuden tre gallerier med hver 1.000 kvadratmeter, hvor du finder museets egen samling.

Noget, som museet er særlig kendt for, er den hyperrealistiske skulptur “Boy”, som er lavet af en australsk kunstner – Ron Mueck. Værket forestiller en dreng, der sidder sammenkrøbet med bøjet ryg, og selve skulpturen er så detaljeret, at den nærmest virker levende. Én ting er dog urealistisk ved “Boy”: Han er en anelse stor, og besøger du ARoS Kunstmuseum kan du næsten ikke undgå at lægge mærke til ham. Skulpturen er nemlig 4,5 meter høj og 500 kilo tung.

Nyd udsigten i Your Rainbow Panorama

På øverste etage af ARoS – bygningens runde tagetage – finder du ‘Your Rainbow Panorama”, som er et kunstværk skabt af den dansk/islandske kunstner, Olafur Eliassons. Regnbuen ovenpå ARoS er et sandt varemærke for Aarhus, og det nok mest kendetegnende for museumsbygningen. Det er da også et must-see, hvis du skal til Aarhus og vil besøge ARoS. Regnbuen måler cirka 52 meter i diameter og blev opbygget i 2011.

Via trapper eller elevator kan du komme hele vejen op til det store kunstværk. Herfra kan du begive dig på en sansevandring gennem det cirkulære panoramiske forløb i glas og nyde den spektakulære udsigt ud over hele byen. Alt efter hvor du står henne, ser du byen i forskellige farver fra regnbuens skær. Og når mørket falder på, er kunstværket oplyst med spots i gulvet.

Det farverige, cirkelformede kunstværk er synligt fra lang afstand og fungerer derfor også som et smukt kompas for byens indbyggere.

203 Aros 600X600px

Sejl mod Aarhus’ kunstmuseum, ARoS

Har du lyst til at besøge Aarhus og ikke mindst ARoS? Hop på færgen, og sejl til Aarhus. Med MOLSLINJEN kan du nemlig skyde genvej gennem Danmark. Det tager ikke lang tid at sejle mellem Sjællands Odde og Aarhus. Og når du ankommer til Aarhus havn, kan du nemt komme hen til ARoS. Museet ligger bare 12 minutters bilkørsel fra Aarhus havn. Download app’en til MOLSLINJEN, og find din færgebillet her. KOMBARDO!

Oftest stillede spørgsmål

Find svar på de oftest stillede spørgsmål.