37 Cafe Og Restauranter2 1600X400

Ta’ på ølbar og cocktailbar i Aarhus

Når tørsten skal slukkes

Foto: Frame & Work

Sejl til en cocktail- eller ølbar i Aarhus

En rigtig sømand kan godt knappe en øl op i ny og næ - og smage på en god cocktail. Derfor er det heldigt, at cocktailbarer og ølbarer ligger som perler på en gylden snor i Aarhus - ikke langt fra MOLSLINJEN og kajen. Her kan du tage på smagning i maltens forskellige sødme, humlens divergerende skarphed og kulsyrens fylde. Du kan også sippe til søde cocktails eller besøge byens ældste kælder, hvor der er god stemning og lige så gode drinks.

Byens udvalg af barer med kolde pilsnere og gode cocktails er ikke kun lige til øllet - her er tværtimod et hav af forskellige cocktail- og ølbarer, der byder på diverse øl, drinks og godt humør.

Læs MOLSLINJENs guide til de mange barer i Aarhus. Og er du ved at boble over af begejstring? Så kan du bestille din billet til Smilets By og de forskellige cocktail- og ølbarer allerede i dag. Det tager nemlig kun 15 sekunder på vores app. Kombardo!

75 Erlings2 600X600px

Find den rigtige ølbar - Aarhus’ klassiske

Er du til mørke hjørner, lædermøbler og ølhaner i lange baner? Så har Aarhus mange klassiske ølbarer, der blandt andet ligger i den centrale Mejlgade og oppe på Frederiksbjerg, blandt chikke restauranter og nye caféer. Men på de klassiske ølbarer er der en forskel: Her slipper du for smarte bemærkninger, avocadomadderne og popmusikkens nyeste bud på et hit. Her ér og bliver alt nemlig ved det gamle.

  • Peter Gift har siden 1906 langet øl over disken - og med stor succes for aarhusianere. Ølbaren har nemlig i dag byens største øludvalg, så du kan nyde alt fra klassiske Ceres Top til et væld af specialøl fra hele den store, hvide verden.
  • Erlings Jazz og Ølbar er for dig, der gerne vil vippe afslappet med foden, mens du nyder din øl. I de mørke lokaler, med orientalske tæpper spredt ud over gulvet, kan du smage på det skiftende sortiment af specialøl, mens Jazzens legender, såsom Miles Davis eller John Coltrane, sender deres pulserende rytme ud i baren.
  • RisRas Filliongongong har mange øl på programmet. Faktisk over 100 forskellige flasker og haner. Og sådan har det været siden 1998, hvor ølbaren startede op. Her er der fokus på øllen, og hvordan den kan nydes bedst. Derfor er det heller ikke sjældent at folk trækker ud på fortovet eller slænger sig i en af barens gamle, bløde sofaer, mens de drikker en kold, brusende øl.

Find den rigtige ølbar - Aarhus’ særlige

Har du brygget på en drøm om at besøge nogle af Aarhus’ mere specielle ølbarer, der kombinerer nye tendenser med gammel øltradition? Så giver vi dig tre bud på, hvor du kan finde en moderne ølbar i Aarhus, der er lidt ud over det sædvanlige.

  • Mikkeller Bar er en Aarhus-succes, som du bare skal opleve, når du sejler til Smilets By. Her får du en specialbar, der sælger øl fra barens eget bryggeri. Mikkeller er nemlig opstået ud af diverse eksperimenter med humle, malt og gær, og derfor finder du også et hav af spændende sammensætninger fra barens egen produktion, når du tager et kig ned over menuen.
  • Hos Mig & Ølsnedkeren træder du op ad trinene og ind i til en helt særlig bobbel af hjemmebryggede øl. I barens 12 haner bliver øllene skiftet jævnligt, så du hele tiden kan prøve ny fadøl. Baren udspringer af et lille bryganlæg bygget op af én mand, som i dag er blevet til en landskendt kæde, der har barer flere steder i det danske land.
  • Hantwerk er ikke kun øl - men baren centrerer sig om det. Her får du nemlig et restaurantkoncept, der kombinerer god øl med bistromad midt på den gamle havn. Det giver både en forretningsidé, en oplevelse og en udsigt, som ikke mange kan slå.
74 Erlings 600X600px

Find den rigtige cocktailbar i Aarhus med velsmagende cocktails

Er du taget til Aarhus for at smage på lækre cocktails? Så er der masser af hyggelige omgivelser i Smilets By, der byder på en god drink. Du kan både finde steder med klassiske cocktails og steder med spændende nye drinks.

  • Gedulgt betyder hemmeligholdt, og det er netop, hvad cocktailbaren er. I et grønt skur i Aarhus centrum finder du en highclass bar, der serverer eksperimenterende cocktails tre nætter om ugen. Baren er inspireret af spiritusforbudet, som fandt sted i USA i 1920’erne, hvor barer gemte sig væk i små gyder. Gedulgt er derfor en helt særlig cocktailbar i Aarhus - hvor det oftest er en god idé at reservere bord. Vil du på andre cocktailbarer i Aarhus, hvor atmosfæren og cocktailsene er særlige? Så kan du også besøge det gamle St. Pauls Apothek i Jægergårdsgade.  
  • Er du til gin og masser af det, bør du sætte kursen mod Klostertorv og Two Socks. Ja, her kan du faktisk også tage hen, selvom du er overbevist om, at du ikke kan lide gin - baren laver nemlig gin og cocktails af gin i flere hundrede afskygninger og smage. Du kan drikke den stærkeste gin, smage på frugtige drinks med gin eller spørge personalet om alt, der er at vide om gin-faget. 
  • Hvis du er på udkig efter en lækker cocktail, der ligger godt placeret midt i Aarhus’ natteliv, så er der et hav af cocktailbarer. Men når du skal vælge mellem de mange fisk i havet, bør du besøge Alberts Cocktail Bar. Her, midt på Store Torv i den historiske kælder, kan du få serveret alt fra Long Island Iced Tea og Espresso Martini til forskellige øl og lækker tapas. Ikke langt herfra støder du på Herr Bartels, der også laver lækre drinks - men til byens bedste priser.

Oftest stillede spørgsmål

Find svar på de oftest stillede spørgsmål.