35 Ballehage Den Uendelige Bro1600x400 (Roas Paaske)

Besøg Ballehage Strand

Bøgetræer og sandstrand

Foto: Roar Paaske

Smilets by

Et stenkast fra MOLSLINJENs kaj ligger Ballehage Strand og Den Uendelige Bro. Faktisk kun fire kilometer fra Aarhus centrum. Her kan du bade sommer og vinter - og gå ture året rundt. Er der derfor løbet meget vand i stranden, siden du sidst har været ved den populære kyststrækning? Så tag MOLSLINJEN til Smilets By, og besøg Ballehage Strand. Kombardo!

Aarhus 600X600

Sejl - næsten - til Ballehage Strand

Du kan nemt booke din næste billet med MOLSLINJEN og sejle til Ballehage Strand. Næsten i hvert fald. Ballehage ligger nemlig ud til kysten blot fire kilometer fra Aarhus centrum. Fra MOLSLINJENs kaj er der derfor kun en times naturskøn gåtur langs vandet, før du kan skimte Ballehage Strand og den velbesøgte badebro: Den Uendelige Bro. 

Du kan booke dine billet med MOLSLINJEN i vores app. Det er nemt. Her har du samtidig mulighed for at ændre billetten eller tilkøbe mad, drikke eller lignende, der kan gøre din overfart endnu bedre. Så har du helt styr på alt det praktiske, inden du kaster dig i bølgen blå ved Ballehage Strand.

Sådan kommer du til Ballehage Strand

Er du inde i en af byens biografer, ved at sænke slagskibe på en brætspilscafé eller blot kastet anker nær Aarhus centrum? Så er det nemt at komme til Ballehage Strand og Den Uendelige Bro.

  • Er du på gåben? Du kan tage turen langs vandet i to kilometer fra Tangkrogen og ud til Ballehage Strand. Og inden du rammer Tangkrogen foregår turen langs Marselis Lystbådehavn med havudsigt over hele linjen. 
  • Vil du med bus? Du kan nemt lade dig fragte fra Aarhus’ centrum og ud til Ballehage Strand. Flere busser går nemlig fra Aarhus Hovedbanegård og stopper ved Varna Palæet og Dyrehaven - som ligger lige overfor Ballehage Strand.

Kører du i bil? Der er kun fire kilometer fra Aarhus’ centrum ud til den populære badestrand og den cirkelformede bro. Derfor tager det ingen tid at køre i bil til Ballehage Strand - og der er endda gratis parkering ved både stranden og Dyrehavens parkeringsplads på den anden side af vejen.

Bad med aarhusianerne

Ballehage Strand er et must, når du besøger Aarhus. I hvert fald hvis du vil blende ind og gøre ligesom mange aarhusianere. Stranden er nemlig blevet ved med at stige i popularitet hos østjyderne i løbet af de sidste mange år. Og det er der flere grunde til.

På Ballehage Strand kan du for eksempel bade lige mellem by og bælt. Bogstaveligt talt. Den populære Ballehage Strand begynder smukt under Marselisborg skovenes træer og går ud til Aarhus’ Bugt - kun få kilometer fra byen. Her ligger du i læ for vinden, mens de store kampesten opdeler stranden i mindre badesektioner.

På Ballehage Strand er der også mulighed for både morgen- og vinterbadning. Og alt der ind imellem. Her holder flere badeklubber nemlig til, hvor nogle af dem foretrækker det kolde gys, mens andre foretrækker det tidlige morgenlys. Det er for eksempel Vinterbadeklubben Ballehage. Hele året rundt er der også åbent til toiletter, som ligger tæt ved stranden. Det gør det nemt at hoppe i tørre klude, når du kommer op fra din dukkert i det forfriskende vand.

36 Ballehage Oppefra 600X600px
38 Ballehage Den Uendelige Bro2 600X600px

Den Uendelige Bro

Vi er fristet til at sige, at der uendeligt mange muligheder ved Ballehage Strand. Og én af dem er Den Uendelige Bro. En 188 meter lang træbro, som snor sig i en stor, uendelig ring. Rundt og rundt. Igen og igen. Her kan du gå i cirkler, fiske krabber, nyde udsigten og tage dagen et skridt ad gangen. Du kan endda også blive viet midt på broen. 

På Den Uendelige Bro er der - faktisk - uendeligt mange muligheder. Ideen med broen er nemlig, at du kan gøre lige det, du vil. Det er derfor ikke bare én stor badebro. I stedet har kunsterne, Johan Gjøde og Niels Povlsgaard, haft den ide, at broen skulle reetablere kontakten mellem byen, bugten og kysten - ved at gå 360 grader fra stranden, ud i vandet og tilbage igen.

Tag derfor trinnet op på træbroen, og skab din egen kontakt mellem den summende by, den brusende brugt og den klare kyst.

Nu er broen blevet fast inventar

Den uendelige bro blev egentlig opført under den midlertidige ARoS-udstilling, Sculpture by the Sea, i 2015. Efter udstillingen var det meningen, at broen skulle tages ned. Men de mange aarhusianere og turister blev så glade for broen, at den nu er blevet til et fast tilløbsstykke på stranden syd for Aarhus.

Du tager derfor ikke turen forgæves, hvis du besøger stranden efter april og inden udgangen af oktober. Det er nemlig i de varme måneder, at Den Uendelige Bro står som en kendt vartegn for Ballehage Strand og lokker turister såvel som lokale til en gåtur, et havdyb eller sågar en vielse

18 Den Uendelige Bro Solopgang 600X600px

Sejl til en af Aarhus’ andre attraktioner

Mangler du et herligt supplement, når din tur går til Smilets By? Så har Aarhus et hav af ting, du kan bruge tid på. I Aarhus findes der for eksempel en perlerække af caféer, hvor du kan gå ombord i alt fra snaskede burgere til fine dining. Du kan også træde ind i biografens mørke - som findes flere steder i byen. Eller hvad med at komme helt ud under åben himmel og besøge enten Botanisk Have eller Den Gamle By?

De mange seværdigheder i Aarhus er blot vand på den populære bys mølle. Så Kombardo, og lad de gode oplevelser brede sig.