106 Musikhuset Aarhus 1600X400

Her kan du synge med på dine yndlingssange

Koncerter i Aarhus

Foto: Musikhuset Aarhus

Lyt til heavy metal, pop eller jazz

Skibet, Aarhus, er ladet med masser af spændende events og venues, når det kommer til koncerter og musik. Her kan du både læne dig tilbage i de bløde sæder i Musikhuset, mænge dig i Golden Circle på Ceres Park & Arena eller rocke med allerforrest, når VoxHall slår dørene op. For bare at nævne nogle af Aarhus’ koncertsteder.

I Aarhus er der noget for enhver smag inden for musikken. Her kan du få billetter til dén koncert og lægge øre til dén musik, du vil! Fra omsværmede popkunstnere og nogle af verdens bedste rockbands til ny musik fra undergrunden og mange andre spændende artister. I Aarhus kan du få store oplevelser og kommende koncerter, der vil være som sød musik i dine øre.

Friheden800x800px

Train eller Tivoli Friheden?

Alt afhængig af om du vil til festival, solokoncert eller noget midt imellem, så er der flere koncertsteder i Aarhus, som du kan vælge mellem.

Festival og flere kunstnere

Er du til flere musikere? Vil du have udvidet din musikalske horisont? Eller elsker du bare at gå fra scene til scene? Så byder Aarhus på flere koncertsteder, der kombinerer et hav af kunstnere - flere endda på samme tid. 

  • I den helt populære ende finder du Fed Fredag i Tivoli Friheden, hvor du kan høre hits fra din barndom, den hårde rocks særlige kendetegn og pumpende hip hop. Her spiller flere af Danmarks bedste kunstnere en fredag aften i hver måned - fra starten af april til midten af september.
  • Du kan også tage til NorthSide i byens nye eventområde, Eskelunden. Festivalen, der har bidraget til byens musikkultur siden 2010, foregår i tre hele dage - og her mangler hverken mad, drikke eller musik for de mange tusinde besøgende. Pas på Roskilde Festival - du har fået en ny konkurrent!
  • Er du til jazzens synkoper og pulserende rytme, så afholdes Aarhus Jazz Festival hvert år i junimåned. Her kan du høre danske og internationale jazzkunstnere på byens torve, pladser, museer, cafeer og spillesteder.

Er det nye navne og skæve toner, der får dit musikhjerte til at banke ekstra hurtigt? Så tag på SPOT Festival! Her får du en to-dages festival, der især har fokus på nye navne fra den nordiske og danske musikscene. Festivalen finder sted hvert år om sommeren i hjertet af Aarhus.

Solokoncerter

Der er noget helt specielt ved at købe billet til en koncert med én kunstner eller ét band. Her kan du gå og varme op med det nyeste album eller tidligere udgivelser derhjemme, inden koncerten løber af stablen. Og i Aarhus er der heldigvis mange muligheder for at tage til koncerter med dine yndlingsbands - især i Aarhus C. 

  • Train har siden 1998 budt indenfor til musik. Her kan op til 1000 koncertgæster få lov til at rocke med, når deres favoritkunstnere giver den gas på scenen. I de mørke lokaler er det derfor både legender og upcoming artister, der kan give publikum én på opleveren.
  • Musikhuset Aarhus er for dig, der vil opleve en musical, se hvad teatret kan, synge med på sange fra film, nyde en rolig jazzkoncert og meget andet. På de ni scener, der er placeret i seks forskellige sale, kan du du opleve lidt af hvert. Det gør blandt andet Musikhuset til nordens største. 
  • I det centrale VoxHall kan du også komme til koncerter. Her er plads til 700 tilskuere, som både kan stå i den store koncertsal, i caféen og oppe på balkonen. Her kan du både høre på den hårdt rockende kvartet og den bløde, upcoming popmusiker.

Aarhus har meget mere at byde på. Foruden de store, kendte spillesteder, kan du også komme til mere intime koncerter på blandt andet V58, HeadQuarters, Radar og mange andre. 

Ta’ MOLSLINJEN til koncerter i Aarhus

Kommer du ikke fra Smilets By? Så kan du stadig tage til en af de mange koncerter i Aarhus. MOLSLINJEN ligger nemlig til kaj tæt på flere af de populære spillesteder. På den måde kan alle billetkøbere og musikentusiaster fra hele Danmark komme til de bedste koncerter i Aarhus.

Download MOLSLINJENs app, og find den overfart, som passer ind i din koncertkalender. Du kan finde afgange, hvor du sejler både den ene og den anden vej samme dag. Du kan også finde afgange, hvor du får flere dage i Aarhus. Så er der masser af tid til at dykke ned i byens seværdigheder - også dem du kan spise og drikke. Kombardo!

Oftest stillede spørgsmål

Find svar på de oftest stillede spørgsmål.