Aarhus: En by fyldt med grønne oaser
Guide om Aarhus’ parker
Et hav af parker i Aarhus kommune
Planlægger du en sejltur til Smilets By? Aarhus byder på mange skønne seværdigheder og ikke mindst grønne oaser og parker. Måske har du besluttet dig for, at når turen skal gå til Aarhus, så skal byens bedste parker og grønne områder undersøges? Men du ved endnu ikke, hvilke områder der særligt er et besøg værd? Bare rolig. MOLSLINJEN guider dig til de bedste parker i Aarhus. Kombardo!
Tag MOLSLINJEN til Aarhus bugt, og glæd dig til hyggelige dage i byen, hvor du kan finde grønne oaser rundt om hvert eneste hjørne. Download app’en til MOLSLINJEN, og find din færgebillet her.
Grønne oaser inde midt i byen
Aarhus er en by fyldt med grønne områder, hvor du og din familie, dine venner eller kæreste kan fordrive tiden. Her er der både mulighed for picnic, solbadning og boldspil. Hvis du har lyst til at besøge byparker inde midt i byens centrum, så er Rådhusparken og Mølleparken to oplagte valg.
Slap af i Rådhusparken
Rådhusparken er en lille grøn perle, der med sin centrale placering er et område, hvor et hav af aarhusianere såvel som turister nyder at slappe af. Inde i parken finder du nemlig mange bænke og gode græsarealer. Store dele af parken består af træer, som står spredt i græsplænen ud mod Frederiks Allé. Rådhusparken er placeret på det tidligere Aarhus Søndre Kirkegårds-område, og du kan derfor også finde en række bevaringsværdige gravstene i parken, der i dag fungerer som mindestene.
Besøg Mølleparken ved åen
Mølleparken er et grønt og levende byrum. Parken ligger i forlængelse af åen med kig op til AroS, og som navnet antyder, har der engang været en mølle der, hvor parken nu ligger. Den gamle Aarhus Mølle blev dog revet ned i 1927, og i dag bliver parken flittigt brugt af særligt unge studerende, der nyder godt af det åbne, grønne område.
Gå en tur i Universitetsparken
Universitetsparken er en åben, luftig park i Aarhus, der er omkranset af Aarhus Universitets bygninger, kollegier og Naturhistorisk Museum. Parken er åben for alle, og under de store egetræer finder du alt fra mødregrupper og turister til studerende og undervisere, der holder frokostpause i de skønne omgivelser.
I parken finder du desuden to søer, der deler parken op i to. Disse bliver årligt brugt til den store begivenhed, Kapsejlads - hvor de forskellige institutter fra universitetet kæmper om at vinde Det Gyldne Bækken. Begivenheden tiltrækker hvert år mange tusinde studerende. Faktisk er det Nordeuropas største studenterarrangement.
Botanisk Have: Et besøg værd
Botanisk Have er en af de største og ældste parker i Aarhus. Herinde kan du nyde duften af blomster og planter og lytte til fuglekvidder. For selvom Botanisk have er en af de mest besøgte oaser i byen, så er det stadig et roligt og fredfyldt område. Det er derfor også et godt sted at tage hen, hvis du trænger til et afbræk fra storbyens puls.
Den fantastiske park er et oplagt sted at tage dig en hyggelig slentretur med dine børn, venner eller kæreste. Parken er nemlig utrolig charmerende og fyldt med små stier.
Botanisk Have ligger cirka 15 minutters bilkørsel fra MOLSLINJENs kaj – eller en rask gåtur på små 6 kilometer. Så hop på færgen, og sæt kurs mod parken. Den er uden tvivl et besøg værd.
Det kan du også opleve i Aarhus
Har MOLSLINJENs guide lokket til dig Aarhus? I Jyllands hovedstad venter der mange gode oplevelser foruden de dejlige parker. Læs blandt andet vores guides til: