Besøg madboder fra hele verden
Aarhus Street Food
Aarhus Street Food: Et madmarked for alle
I DSB’s gamle busgarage, under de store vinduer og rå tagkonstruktioner, finder du Aarhus Street Food. Et stort madmekka med boder, køkkener og barer fra hele verden, hvor gryderne syder, og duftene spreder sig. Her kan du få alt fra mexicansk salsa og amerikanske ribs til frokost til dansk mørbradgryde og vietnamesiske salater til aften. Og omvendt.
Den store variation af mad lader derfor et hav af muligheder brede sig som ringe i vandet. For uanset om du har din kræsne søster, din vegetariske bror eller din gravide kæreste med, kan alle gå mætte og tilfredse fra madboderne. Altid. Hos Aarhus Street Food er der nemlig mad for alle og mad til alle. Uanset livretter, livsstile, madbudgetter og tid på dagen.
Mad fra mange verdensdele
Er du til stærke krydderier, søde fornemmelser, salte smage eller syrlige twists? Hos Aarhus Street Food kan du få lige det, du kan lide. Her er nemlig mad fra et hav af verdenshjørner - blandt andet:
- Asien
- Afrika
- Nordamerika
- Mellemamerika
- Sydamerika
- Europa
Mad fra Asien
Besøg madboderne, hvor køkkenet er asiatisk, og smagene er himmelske. Flere steder hos Aarhus Street Food kan du nemlig finde mad, der er inspireret af Asiens mange grøntsager og smagfulde krydderier. Her skal du derfor ikke lede længe efter bao med sprøde sesamfrø eller honningmarineret kylling med jasminris.
Gadekøkkenerne hos Aarhus Street Food, der er inspireret af Asien, byder både på japansk sushi, indiske gryderetter, thailandsk tilbehør, koreansk hverdagsmad, israelsk hummus og meget andet.
Mad fra Afrika
Er du til intense smage, sprøde teksturer og lækker fingermad? Så stil dig i kø til de afrikanske gadekøkkener hos Aarhus Street Food. Her kan du for eksempel bestille afrikansk- og caribiskinspirerede grillretter og simremad, hvor paprika, gurkemeje, safran, ingefær, chili, hvidløg og friske krydderurter træder ekstra frem.
Mad fra Nordamerika
Det behøver ikke kun være klassisk fastfood, du bestiller, når du står ved en af de nordamerikanske gadekøkkener. Hos Aarhus Street Food kan du for eksempel også køle dig selv ned med hjemmelavede “popsicles” med alverdens søde smage og spændende detaljer - for eksempel frysetørrede jordbær, små stykker af Twix eller saltede lakridsfisk.
Du kan selvfølgelig også gå den traditionelle vej - det er der ingen skam i. Hos de nordamerikanske madboder er der nemlig også saftige burgere, hjemmelavet fried chicken og loadede fritter med både smeltet ost, barbequemarineret kød og masser af spændende dyppelse. Skal den have ekstra gas, kan du også få burger med confiteret and og fritter kogt i andefedt med salt, timian og rosmarin. Splitte mine bramsejl!
Mad fra Mellem- og Sydamerika
Du kan smage på den kraftige mellem- og sydamerikanske kogekunst flere steder i de gamle DSB-haller. Her er nemlig placeret flere boder på det store madmarked, hvor du kan prøve alt fra bløde tortillas og sprøde empanadas til perfekt guacamole og stærk salsa.
Skal du slukke tørsten på bedste Mellem- og Sydamerikansk maner? Så kan du også drikke Sol-øl i Den Blå Bar og sippe til en lækker Mojito i Udebaren.
Mad fra Europa
Hos Aarhus Street Food finder du også et hav af madboder, der serverer europæisk mad. Lige fra vestens kødfulde måltider til pastaretter fra den italienske halvø og middelhavets spændende krydderier.
Er du eksempelvis til autentisk pizza, al dente -pasta og cremet risotto? Så finder du flere madboder, der har rødder i det italienske køkken. Trækker dine smagsløg dig endnu mere mod øst? Så er der også det græske køkken, der både kan servere gedigne grillretter, skøn souvlaki og en helt særlig tzatziki - og tyrkiske boder med mageløs Meze og et væld af kebabvarianter.
Hos Aarhus Street Food kan du også finde madboder, hvor inspirationen ikke kommer langvejs fra. Blandt andet serveres der flere klassiske danske retter, som boller i karry og tarteletter. Du kan også sætte kurs mod mad lavet ud fra “The English Way” - fiskeburger, fiskewrap og - selvfølgelig - fish and chips.
Her finder du Aarhus Street Food
Det er nemt at sætte kurs mod Aarhus Street Food. Gadekøkkenerne ligger nemlig centralt placeret i Aarhus’ indre by - tæt på både åen, banegården og Strøget.
- Kommer du med færgen? Hvis du er rejst med MOLSLINJEN til Smilets By, så lægger du til kaj ikke langt fra centrum. Fra færgen går der også busser, der kan tage dig tæt på banegården, hvorfra du bare skal dreje ned ad Ny Banegårdsgade. Her rammer du hurtigt Float Studio, hvorfra du kan gå over fodgængerfeltet - og så står du ved indgangen til DSB’s gamle garager.
- Kommer du med bussen? Hvis du er kørt med KOMBARDO EXPRESSEN, bliver du sat af på den lille Valdemarsgade. Her er der kun ti minutters gang, forbi banegården, og så står du ved de summende og duftende madboder hos Aarhus Street Food.
- Kommer du fra byens liv? Aarhus Street Food ligger faktisk i kort gåafstand til både biografer, shoppinggader, diverse parker og meget andet. Du kan derfor nemt slutte en hyggelig dag i Aarhus af med mad fra hele verden!
Ta’ MOLSLINJEN til Aarhus og Street Food
Du behøver ikke kun befinde dig i Aarhus eller omegn for at besøge Aarhus Street Food. Hos MOLSLINJEN vil vi nemlig gerne gøre det nemt for dig at tage på tur rundt i Danmark. Derfor kan du sejle på bølgen blå og rejse med MOLSLINJEN fra Odden til Aarhus.
Besøg Aarhus året rundt
Uanset om du får lyst til afrikansk mad i julen eller tyrkiske grillspyd om sommeren, så kan du sætte kurs mod Aarhus. Året rundt sejler MOLSLINJEN nemlig fra Sjælland til Jylland. Der er op til 26 afgange om dagen - fra tidlig morgen til sen aften - og du kan booke den overfart, der passer dig, med MOLSLINJENs app. Hurtigt og nemt.
Hvis du pludselig får lyst til at besøge Aarhus, de gamle DSB-garager eller en af byens mange andre seværdigheder, behøver det derfor ikke skille vandene. Med MOLSLINJEN kan du skyde genvej i Danmark på den mest behagelige måde og til en god pris. Hos os skal du nemlig kun betale for det, du skal bruge. Sådan gør vi rejsetid til den bedste tid. Kombardo!
Oftest stillede spørgsmål
Find svar på de oftest stillede spørgsmål.