Guide til kaffebarer i Aarhus
Ta’ på kaffebar i Aarhus
Sejl mod de bedste kaffebarer i Aarhus
En lækker cremet latte, en fyldig og smagfuld americano eller sød café au lait? Der findes efterhånden et hav af kaffevarianter. For nogle kan lide sin kaffe sort og stærk, andre kan lide sin mælk med lidt kaffe. I dag findes der næsten lige så mange kaffevarianter, som der findes meninger. Gudskelov er der også rigtig mange kaffebarer, der brygger lidt af det hele. Og hvis du er rigtig heldig, så kan du måske endda finde en god kaffebar, der også laver hjemmelavede kager eller serverer andre søde sager til kaffen.
Aarhus er en fantastisk by, der har rigtig meget mokka at byde på. I Smilets by kan du nemlig både spise dig mæt på dejlige caféer og restauranter - og du kan være sikke på at kunne få en kaffe på sidelinjen. Du kan også altid opleve byens mange parker, se fodbold på Aarhus Stadion og drikke gode øl, cocktails eller kaffedrinks i byens mange barer. Og nå ja, så kan du selvfølgelig også finde et hav af fremragende kaffebarer, der serverer alt fra hjemmebrygget kaffe til hyggelig stemning.
Er du i tvivl om, hvilken kaffebar du skal vælge? Bare rolig: MOLSLINJEN guider dig til Aarhus’ bedste kaffebarer. Læn dig trygt tilbage, og Kombardo!
Friskbrygget kaffe hos Street Coffee
Aarhus er et sandt mekka for kaffeentusiaster og andet godtfolk, der bare elsker hyggelige, rustikke steder med god stemning og ikke mindst formidabel kaffe. Men hvor finder du så den allerbedste kaffebar i Aarhus? Hvis du spørger aarhusianerne, så kan du være ret sikker på, at mange nævner Street Coffee.
Street Coffee er en kæde af flere kaffebarer i byen. Her er kaffen virkelig sat i højsædet. Hvad enten du er til espresso, en flat white eller plain sort kaffe, så kan du være ganske sikker på, at både kaffen og bønnen er nøje udvalgt og lavet specielt til dig. Men Street Coffee er faktisk mere end bare god kaffe. Her er den gode stemning og ikke mindst hyggen nemlig også i fokus. Mens du nyder din kaffe, kan du nemlig også se frem til sprøde toner fra kaffebarens grammofon og flot kunst på væggene.
Så sving forbi Street Coffee, hvis du vil have lidt uformel stemning serveret til den gode kop kaffe.
Gør som en ægte aarhusianer: Vælg kaffebaren Stiller’s Coffee
Trukket tilbage fra den befærdede Klostergade i en lille baggård finder du en aarhusiansk kaffefavorit. Hvis du ikke allerede har besøgt Stiller’s Coffee, så er det virkelig på tide at lægge vejen forbi. Siden 2012 har ejeren, Søren Stiller Markussen, serveret prisvindende kaffe til kaffetørstige aarhusianere. Først under navnet Great Coffee, siden til navnet Stiller’s Coffee. Men kaffen er i den grad great. Faktisk har kaffebaren papir på, at den er Danmarks bedste kaffe. Stiller har nemlig i flere år vundet guld ved det danske barista-mesterskab.
Så kast anker inde i det gamle latinerkvarter foran Stiller’s Coffee, duft til kaffebønnerne, der ristes inde i kaffebaren, og bestil en kop kaffe, der er lidt ud over det sædvanlige. Én ting er sikkert her: Du sidder med MOLSLINJENs varmeste anbefaling i hånden.
Få en god kop kaffe hos og lækkert bagværk hos La Cabra
La Cabra er måske den mest kendte kaffebar i Aarhus, og det er ikke uden grund. Inde i kaffebaren, som ligger midt i det hyggelige, brostensbelagte Latinerkvarter, serveres kaffe nemlig med lige dele entusiasme og smil. Måske er du mest til en cremet og mælkeholdig kaffe? Måske en cappuccino, flat white eller en caffe latte? Eller også kan du bedst lide din kaffe uden alt det søde - for eksempel en americano eller en god filterkaffe? Uanset dine præferencer, så kan du være sikker på, at baristaerne hos La Cabra kan brygge en utrolig velsmagende kaffe på gode kaffebønner til dig.
Når du besøger La Cabra, kan du desuden få stillet den lille sult. Foruden lækker kaffe byder caféen nemlig på et skønt bageri, hvor du kan glæde dig til at sætte tænderne i én af byens bedste croissanter, lækre kager og andet fristende bagværk.
Sving forbi den lille hyggelige kaffebar, RS28
Ganske tæt på banegården og Strøget, i lokalerne der førhen husede Sigfreds Kaffebar, ligger den lille kaffebar, RS28. Og selvom lokalet ikke er særlig stort, så føles pladsen ikke trang. Tværtimod skaber rummet en hyggelig, intim og samtidig rummelig atmosfære. RS28 er den skønneste kaffebar – herinde kan du nemlig nyde en af de bedste kopper kaffe i byen. Har du travlt, kan du også sagtens tage kaffen med. Du kan nemlig ganske nemt bestille din kaffe ved det åbne vindue.
Hvis du er sulten, kan du også købe både croissanter, bagværk og kage til kaffen. Skal du have børnene med til Aarhus, så kan du ligeledes være ganske rolig: RS28 sælger også varm kakao, juice og meget mere til dem, der ikke kan lide kaffe.
Tag MOLSLINJEN til Aarhus Bugt, og glæd dig til at de mange gode kopper kaffe, der bare venter på at blive drukket. Download app’en til MOLSLINJEN, og find din færgebillet her.